Du er her

Kampagne: Vi skal stadig skilles

Yep. Du læste rigtigt. Vi skal stadig skilles. Det er bare blevet meget nemmere. For du kan komme af med os, lige når det passer dig. Døgnet rundt – i vores to nye kuber placeret rundt om i kommunen.

For os er det helt naturligt, at skilles. Det handler nemlig om genbrug – og om at passe på naturen. Når du sorterer 10 kg plast eller metal – så kan næsten 9 kg genanvendes til fremstilling af nye produkter. Det er godt for miljøet, jo mere genanvendelse desto mindre CO2 udledning og forurening med farlige partikler. Genanvendelse er en ansvarligt måde at bruge vores ressourcer på, og det kommer de næste generationer til glæde på den lange bane.

EU´s Affaldsdirektiv og Regeringens nye Ressourcestrategi ”Danmark uden affald”, lægger begge op til øget ressourceeffektivitet og øget genanvendelse. Ressourcestrategiens mål er, at procenten af genanvendelse på en række materialetyper i husholdningsaffaldet er på 50 % i 2022, hvilket betyder at der skal ske mere end en fordobling af genanvendelse af disse materialer.

 

Værd at vide om de nye sorteringskuber

Fold alle ud
  • Hvor finder jeg de nye plast- og metalkuber?

    Kommunen har valgt at opsætte 2 nye kuber til sortering af plast og metal – Plastine og Metalbert. 

    Kuberne bliver stillet op 5 steder i kommunen, hvor der allerede er opsat glaskuber.  

    • Rema1000 i Strøby Egede
    • På Holtug Bygade ved Grønningen
    • SuperBrugsen i Hårlev
    • SuperBrugsen i Store Heddinge
    • Dagli´Brugsen i Rødvig
  • Hvad må jeg putte i de nye kuber?

    Du finder sorteringsvejledning på kuberne og kan også finde den her.

    Sorteringsvejledning (pdf)

    Indkasthullerne i kuberne er 15 x 21 cm.

Sidst opdateret

27.11.2017