Du er her

Udsættelse af skolestart

Udfyld skemaet, hvis du ønsker dit barns skolestart udsat.

Hvis dit barn ikke går i børnehave og du ønsker skolestarten udsat, skal du kontakte Børn & Læring.

Værd at vide om udsættelse af skolestart

Fold alle ud
  • Mit barn er ikke parat til at komme i skole

    Hvis dit barn ikke er parat til at starte i skole, kan skolestarten ifølge loven udsættes et år. Udsættelsen skal ske for at tilgodese dit barns udvikling, og dit barn skal i stedet fortsætte eller starte i en børnehave.

  • Hvem bestemmer, om mit barn må udsætte skolestarten i et år?

    Kommunalbestyrelsen kan efter din anmodning godkende eller afvise, at undervisning af dit barn bliver udsat. Ofte vil afgørelsen dog blive truffet af forvaltningen, som har mulighed for at inddrage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i beslutningen.

    Dit barns børnehave vil altid blive inddraget.

  • Hvem bestemmer, om mit barn må begynde i skole?

    Du har det sidste ord, hvis dit barn er gammelt nok til at starte i skole, og du ønsker skolestart, selvom f.eks. dit barns børnehave anbefaler at udsætte skolestarten.

    Kommunalbestyrelsen/forvaltningen eller børnehaven kan ikke tvinge dig til at udsætte dit barns skolestart.

  • Jeg er enig med børnehaven om at udsætte mit barns skolestart

    Hvis du og dit barns pædagoger er enige om at udsætte skolestarten, har kommunalbestyrelsen det sidste ord – og kan altså beslutte, at dit barn skal starte i skole alligevel.

  • Hvis min ansøgning om skoleudsættelse bliver godkendt?

    Hvis din ansøgning om skoleudsættelse bliver godkendt, skal forvaltningen senest en måned efter afgørelsen modtage en handleplan. Handleplanen skal beskrive dit barns forberedelse til at kunne starte på et senere tidspunkt. Du skal sammen med børnehaven udarbejde handleplanen for dit barn.

Sidst opdateret

30.10.2017