Du er her

Bi-venlig kommune

Stevns gør noget særligt for både biavl, vilde bier og andre insekter. Vi er nemlig en bi-venlig kommune.

Stevns Kommune blev i 2018 udnævnt som bivenlig kommune og har modtaget et certifikat af Danmarks Biavlerforening og Øst Sjællands Biavlerforening.

Vi har sået bivenlige blomster på flere bynære arealer ved Valløby, Rengegade i Store Hedinge, Rødvigvej ved Store Heddinge Rensningsanlæg, Ved Svanerne i Strøby Egede, Hårlev ved Bulderbo, Korsnæbsvej i Rødvig området omkring Naturcenteret. 

Logo: Bivenlig kommune

Stevns Kommune har valgt at blive bivenlig kommune fordi, bierne er pressede af de meget store marker med monokulturer (kun én afgrøde per mark), intensiv bekæmpelse af ukrudt og skadedyr med gift, rydning af hegn og opdyrkning af naturarealer.

Bierne har behov for såvel pollen som nektar. Nektaren bruges til at dække biernes energibehov, mens pollen dækker behovet for protein, fedt, vitaminer og mineralstoffer. I perioder af året mangler der ofte tilstrækkeligt med nektargivende planter til at sikre biernes behov. Flere af de vilde bi-arter søger kun nektar og pollen i bestemte vilde danske blomster. For at de vilde bier kan overleve er det derfor vigtigt med en stor mangfoldighed af forskellige arter af blomster, som kun findes i den oprindelige vilde danske natur. De udlagte arealer er også til gavn for andre insekter som f.eks. sommerfugle. 
 

Kontakt

Materielgården

Frøslevvej 36
4600 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 52 90

Stevns Naturcenter

Mandehoved 10
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 06

Sidst opdateret

21.06.2019