Referat

  • 301. Åben dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af åben dagsorden for KB den 24. januar 2019.

     

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Sag nr. 309 udgår af dagsordenen, da der ikke foreligger nye oplysninger, og sagen har tidligere været behandlet i Kommunalbestyrelsen.

     

    Dagsorden herefter godkendt.

  • 302. Ændring af Stevns Kommunes styrelsesvedtægt, 1. behandling

    application/pdf icon styrelsesvedtaegt_pr_1_marts_2019.pdf

    Resume

    I forbindelse med forvaltningens arbejde vedr. nedsættelse af et kommende § 17 stk. 4 udvalg er det konstateret, at der er behov for en mindre teksttilføjelse til styrelsesvedtægtens § 17.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB, at

    1. § 17 i Stevns Kommunes styrelsesvedtægt tilføjes med teksten "Kommunalbestyrelsen beslutter, hvem der skal være formand for udvalget i forbindelse med stillingtagen til udvalgets sammensætning"

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Indstillingen godkendt.

     

    Liste O stemmer imod.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med etablering af et § 17 stk. 4 udvalg er det konstateret, at der er behov for en mindre teksttilføjelse af styrelsesvedtægtens § 17.

     

    § 17 i Stevns Kommunes styrelsesvedtægt tilføjes således med teksten "Kommunalbestyrelsen beslutter, hvem der skal være formand for udvalget i forbindelse med stillingtagen til udvalgets sammensætning".

     

    En ændring i den kommunale styrelsesvedtægt skal ske ved 2 behandlinger med min. 6 dages mellemrum. Første behandling er således 24. januar 2019 og 2. behandling 28. februar 2019

    (såfremt forslaget sendes til 2. behandling). Ved en godkendelse ved ændringerne træde i kraft pr. 1. marts 2019.

     

    Kommunalbestyrelsens forretningsorden vil tilsvarende blive konsekvensrettet ved en godkendelse.

     

    På vedlagte bilag er tilføjelsen markeret med rød skrift.

  • 303. Beredskabsplan for Stevns Kommune niveau 1 - gældende for perioden 2019-2021

    application/pdf icon udkast_til_beredskabsplan_2019-21.pdf

    Resume

    Den kommunale beredskabsplan er blevet opdateret og skal godkendes politisk af kommunalbestyrelsen

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR og ØU, at

     

    1. Beredskabsplanen for niveau I for Stevns Kommune 2019-2021 godkendes

     

     

    Direktionen, 14. januar 2019, pkt. 1:

    Anbefales

    Økonomiudvalget, 15. januar 2019, pkt. 201:

    Ikke til stede: Anette Mortensen (V)

     

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Center for Teknik & Miljø har foretaget en revidering af Beredskabsplanen. I henhold til Beredskabsloven § 25, stk. 3 skal kommunens beredskabsplan revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale valgperiode.

     

    Denne plan er Stevns Kommunes niveau I-beredskabsplan og beskriver de overordnede rammer for kommunes beredskab. Niveau I-planen fokuserer på store, ekstraordinære hændelser, som kræver aktivering af det øverste niveau af Stevns Kommunes beredskab. Formålet med beredskabsplanen er, at kommunen skal kunne opretholde sine driftsfunktioner uanset, hvad der sker. En beredskabsplan er således et værktøj, der beskriver klare rammer for ”hvem der gør hvad” i tilfælde af ulykker.

     

     

    Sammenhæng mellem niveau I, II og III

    Kommunens beredskabsplanlægning består af tre niveauer:

    • Niveau I-planen, som beskriver de overordnede rammer for kommunes beredskab. Denne plan fokuserer på store, ekstraordinære hændelser, som kræver aktivering af det øverste niveau af kommunens beredskab.
    • Niveau II-planer, som er delberedskabsplaner for de enkelte forvaltningsområder. Disse planer fokuserer på hændelser, som det enkelte forvaltningsområde skal kunne håndtere.
    • Niveau III-planer, som er beredskabsplaner for konkrete objekter såsom institutioner mv. Disse planer fokuserer på hændelser, som det enkelte objekt skal kunne håndtere.

     

     

    Væsentlige ændringer siden Beredskabsplan 2013-2017

    • C3 systemet - en digital platform der gik på tværs af kommunerne i Østsjællands Beredskab - er afmeldt og derfor taget ud af planen
    • Østsjællands Beredskab er siden sidste Beredskabsplan blevet etableret og Beredskabschefens rolle har derfor ændret sig - den lokale indsatsleder har overtaget dele af den tidligere funktion og mødelokalet for krisestaben er flyttet fra beredskabet til rådhuset
    • I følge den gamle plan skulle IT medbringer en ”stabsrumskasse” indeholdende 1x PC, 2x projektor, 1x printer, Netværkskabler, ekstern harddisk og støttedokumenter mv. Dette formentlig fordi krisestaben skulle mødes på beredskabet og man ville sikre sig at det nødvendige "it-værktøj" var til rådighed. Nu mødes krisestaben i et mødelokale på rådhuset.
    • Udenfor normal åbningstid har borgerne nu mulighed for i akutte tilfælde at benytte telefon 56 57 57 87. Telefonen driftes af Stevns Ejendomme.
    • Mail gruppe krisestab@stevns.dk er en mailgruppe som Direktionen og Borgmesteren indgår i. I beredskabsplanen ændres dette til at være en mail der går til en mailboks, som Direktionen, Borgmester og Centerchefer har afgang til. Dette for at understøtte den sekretærlignende funktion fra Centeret Politik & Borgere, der har ansvaret for at arkivere alt, opdatere kontaktlister, lave dagsordener og referater mv. - Den sekretærlignende funktion har ansvaret for sikringen af det samlede situationsbillede. Mailadressen krisestab@stevns.dk skal sættes cc på alle mails for sikring af samling af information og efterfølgende journalisering.

     

    Lovgrundlag

    Beredskabsloven

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune

  • 304. Strøbyskolen etape 1, 2, 4 og 5 - anlægsregnskab

    application/pdf icon anlaegsregnskab_stroebyskolen_etape_124_og_5.pdf

    Resume

    I henhold til Stevns kommunes principper for økonomistyring, skal der aflægges særskilt regnskab for anlæg med bruttoudgifter excl. moms på 2 mio. kr. eller derover. KB skal godkende anlægsregnskab for Strøbyskolen etape 1, 2, 4 og 5. Budgettet på 3.821 er overholdt.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMT og ØU, at

     

    1. KB godkender anlægsregnskabet for Strøbyskolen, etape 1, 2, 4 og 5

    Direktionen, 7. januar 2019, pkt. 1:

    Indstillingen anbefales.

    Plan, Miljø og Teknik, 8. januar 2019, pkt. 209:

    Indstillingen anbefales.

    Økonomiudvalget, 15. januar 2019, pkt. 206:

    Ikke til stede: Anette Mortensen (V)

     

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    I budget 2016 blev der afsat et budget på 3,8 mio. kr. til ny tagbelægning på Strøbyskolen etape 1, 2, 4 og 5.

     

    Projektet indebar

    • efterisolering af tagfladerne op til gældende lovkrav og opbygning af en to-lags tagpapløsning om saddeltag som med kasserender for vanding af fladerne.
    • Nye tagbrønde og tagnedløb i vandalsikret kvalitet
    • De eksisterende ventilationsanlæg blev afmonteret og en ny banket af polstyren blev opbygget for at isolere og vibrationsdæmpe tagopbygningen under anlægget. Herefter blev anlæggene genplaceret og tilslutninger blev ligeledes efterisoleret.
    • Strøbyskolens lave bygninger består hver især af to selvstændige tagflader opdelt af en mellemgang. Disse mellemgange samt den lange forbindelsesgang mellem bygning 1 og 2 er ligeledes blevet efterisoleret med fald i tagfladen og med to lags tagpap.
    • Gasaftræk, faldstammeudluftninger og andet udstyr er ligeledes blevet udskiftet i forbindelse med arbejdet.

    Økonomi

    Nedenstående tabel viser budget og regnskab.

     

    Beløb i hele 1.000 kr.

     

  • 305. Strøbyskolen etape 3, tag og ventilation - anlægsregnskab

    application/pdf icon anlaegsregnskab_stroebyskolen_etape_3_tag_og_ventilation.pdfapplication/pdf icon bilag_1_kb_moede_26.03.15.pdfapplication/pdf icon bilag_2_kb_moede_24.11.16.pdf

    Resume

    I henhold til Stevns kommunes principper for økonomistyring, skal der aflægges særskilt regnskab for anlæg med bruttoudgifter excl. moms på 2 mio. kr. eller derover. KB skal godkende anlægsregnskab for Strøbyskolen, etape 3, ny tagbelægning og ventilation.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMT og ØU, at

     

    1. KB godkender anlægsregnskabet for Strøbyskolen, etape 3, ny tagbelægning og ventilation

    Direktionen, 7. januar 2019, pkt. 2:

    Indstillingen anbefales.

    Plan, Miljø og Teknik, 8. januar 2019, pkt. 210:

    Indstillingen anbefales.

     

    Varly Jensen (O) henviser til sin protokollering fra sagens behandling i økonomiudvalget den 16. november 2016:

     

    "Med henvisning til §21 i lov om kommunernes styrelse er beslutning og sagsbehandling ulovlig."

    Økonomiudvalget, 15. januar 2019, pkt. 207:

     Ikke til stede: Anette Mortensen (V)

     

     PMT's indstilling anbefales.

     

    Varly Jensen (O) henviser til sin protokollering fra sagens behandling i økonomiudvalget den 16. november 2016: 

    "Med henvisning til §21 i lov om kommunernes styrelse er beslutning og sagsbehandling ulovlig."

     

     

     

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Godkendt.

     

    Liste O fastholder sin protokollering fra ØU.

    Sagsfremstilling

    KB har i 2015 godkendt en anlægsbevilling på 4,3 mio. kr. til udskiftning af tagbelægning og ventilation på Strøbyskolen, bygning 3.

     

    Tagudskiftningen indebar flere elementer, blandt andet, en oprydning af eksisterende udstyr på tagfladen generelt. Der er blevet efterisoleret op til gældende energiklasse, der blev skabt godkendt fald til nye indbyggede tagbrønde, så både energi og regnvandsudfordringer er imødekommet. Der er blevet blændet flere af de eksisterende ovenlys og nye velisolerende ovenlys blev monteret. Derudover blev sternen udskiftet til et vedligeholdelsefrit materiale og der er blevet etableret sikkerhedsforanstaltninger for adgang til taget.

     

    • Ventilationsanlægget blev udbudt som et funktionsudbud, ved denne form for udbud er det entreprenørens ansvar at levere et komplet anlæg som lever op til gældende lovgivning for området.
    • Byggeprocessen var tilrettelagt således at tagentreprisen kunne aflevere sit arbejde, så den nye tagflade kunne være klar ventilationsarbejderne på taget.
    • Ventilationsentreprisen var præget af forsinkelser, så derfor er det først meget sent i processen at det bliver det tydeligt at det nye ventilationsanlæg er så fejlbehæftet, at Stevns kommune, efter syn og skønsforretning, kører en stævningssag mod entreprenøren.
    • Den pågældende entreprenørs påvirkning på det samlede projekt bevirkede også en merudgift på tagsagen, da man ikke kunne færdiggøre tagarbejdet udenfor vintervejrligsperiode.

     

    Til udbedring af fejl og mangler godkendte KB i 2016 en tillægsbevilling på netto 1,2 mio. kr., som fordeler sig med en udgiftsbevilling på 1,9 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 0,7 mio. kr. Sagen er afgjort i Voldgiftsnævnet og der er indgået  en betalingsaftale med entreprenøren, hvor gælden på 0,8 mio. kr. til Stevns kommune skal afvikles over 2 år. Entreprenøren er efterfølgende gået konkurs og Stevns kommune har gjort krav gældende i konkursboet. Der pågår pt. en voldgiftssag. De 0,8 mio. kr. som er medtaget som indtægt i anlægsregnskabet fra entreprenør er således ikke modtaget.

    Økonomi

    Nedenstående tabel viser budget/regnskab

     

    beløb i hele 1.000 kr.

     

     

     

     

    Det må betragtes som særdeles usikkert hvor stor en andel, Kommunen vil modtage af de 0,773 mio. kr.(restgæld), som Kommunen har gjort krav på i boet efter den konkursramte entreprenør.

    Der er derfor risiko for at Stevns Kommune lider et tab på op til 0,773 mio. kr.

     

     

  • 306. Trafiksikkerhedsplan 2019 - anlægsbevilling

    application/pdf icon stevns_trafiksikkerhedsplan_2012_2024.pdf

    Resume

    KB skal beslutte at give anlægsbevilling på 250.000 kr. til realisering af trafiksikkerhedsfremmende tiltag beskrevet i nuværende trafiksikkerhedsplan.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMT og ØU, at

     

    1. KB godkender en anlægsbevilling på 250.000 kr. til arbejder i forbindelse med eksisterende trafiksikkerhedsplan.
    2. finansiere anlægsbevillingen ved frigivelse af rådighedsbeløb på 250.000 kr. som er afsat i budget 2019 til trafiksikkerhedsplan.

    Direktionen, 7. januar 2019, pkt. 3:

    Indstillingen anbefales.

     

    Direktionen anbefaler følgende præcisering ifht. sagsteksten: Med opstramning af geometrien menes mindre reguleringer af veje, rabatter og heller, herunder forbedring af skiltning og kørebaneafmærkning således at trafiksikkerheden forbedres i krydset. Fx etablering af såkaldt 2 minus 1 vej på en strækning, hvor der er utryghed eller trafiksikkerhedsmæssige udfordringer med uheld.

    Plan, Miljø og Teknik, 8. januar 2019, pkt. 211:

    Indstillingerne inklusiv direktionens præcisering anbefales.

    Økonomiudvalget, 15. januar 2019, pkt. 208:

    Ikke til stede: Anette Mortensen (V)

     

    PMT's indstilling anbefales.

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    ØU's indstilling godkendt.

    Sagsfremstilling

    Til brug for realisering af trafiksikkerhedsfremmende tiltag som beskrevet i dels den eksisterende trafiksikkerhedsplan og dels den kommende trafikplan er der afsat et rådighedsbeløb på 250.000 kr. i budget 2019.

    Tiltagene kan være mindre reguleringer, herunder opstramninger af geometri, forbedret vejskiltning og afmærkning på kørebane.   

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns kommunes anlægsbudget, da der er afsat rådighedsbeløb i budget 2019 til Trafiksikkerhedsplan.

    Historik

    Bilaget: "Trafiksikkerhedsplan 2012-2014" er vedlagt dagsordenspunktet efter behandling i PMT den 8. januar 2019.

  • 307. Udskiftning af brønde og boringer - anlægsbevilling

    Resume

    KB skal beslutte at give anlægsbevilling til udskiftning af vejbrønde, renovering af ledninger samt oprensning af grøfter.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMT og ØU, at

     

    1. KB godkender en anlægsbevilling på 600.000 kr. til udskiftning af brønde og boringer
    2. finansiere anlægsbevillingen ved frigivelse af rådighedsbeløb på 600.000 kr. som er afsat i budget 2019 til udskiftning af brønde og boringer.

    Direktionen, 7. januar 2019, pkt. 4:

    Indstillingen anbefales.

    Plan, Miljø og Teknik, 8. januar 2019, pkt. 212:

    Indstillingerne anbefales.

    Økonomiudvalget, 15. januar 2019, pkt. 209:

    Ikke til stede: Anette Mortensen (V)

     

    Indstillingerne anbefales.

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    I 2017 og 2018 har Stevns Kommune igennem en projektansættelse fået gennemgået brønde (og ledninger) i åbent land med henblik på registrering af tilslutninger. I samme moment har vi i den forbindelse fået lavet en tilstandsvurdering af brøndene og ledninger som har vist en række brønde og ledninger som står til udskiftning

     

    Budgettet skal bruges til

    • udskiftning af de mest kritiske brønde som i forbindelse med gennemgang af samtlige brønde i Stevns Kommune er konstateret defekte.
    • udskiftning af et voksende antal ledninger som grundet alder er nødvendige at udskifte for at opretholde afvandingen af de offentlige veje.
    • optil 100.000 kr. af de ansøgte 600.000 kr. bruges til indkøb af grøftehjul til oprensning af grøfter således opgaven kan varetages internt på materielgården og være med til at sikre intakt afvanding på de veje med grøfter.

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns kommunes anlægsbudget, da der er afsat rådighedsbeløb i budget 2019 til udskiftning af brønde og boringer.

  • 308. Valg til Europa Parlamentet 26. maj 2019 - udpegning af valgstyrere og tilforordnede

    application/pdf icon valgstyrere_og_tilforordnede_kv_2017.xlsx.pdf

    Resume

    Søndag den 26. maj 2019 afholdes der valg til Europa-Parlamenetet.

    I forbindelse med afvikling af valget skal der bl.a. udpeges valgstyrere og tilforordnede, samt godkendes hvor der kan afgives brevstemmer.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via ØU, at

     

    1. den foreslåede fordeling af valgstyrere og tilforordnede på afstemningsstederne godkendes
    2. der udpeges en valgstyreformand til hvert af de 4 afstemningssteder
    3. der udpeges 2 tilforordnede, der sammen med 4 administrative medarbejdere, modtager brevstemmer i private hjem og plejecentre med tilstødende boformer/boliger
    4. det godkendes, at der arrangeres brevstemmeafgivning på følgende centre med tilstødende boligformer: Egehaven, Strøby Egede - Hotherhaven, Hårlev - Brohøj, Klippinge - Stevnshøj, Store Heddinge - Plushøj, Rødvig

     

    Økonomiudvalget, 15. januar 2019, pkt. 210:

    Ikke til stede: Anette Mortensen (V)

     

    Indstillingerne anbefales.

     

    Navne på valgstyreformænd og 2 tilforordnede til brevstemmeafgivelse meddeles på kommende KB-møde.

    Øvrige udpegninger fremsendes til sekretariatet snarest muligt.

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Ad. 1

    Godkendt

    Partiernes udpegning meddeles sekretariatet senest med udgangen af februar måned 2019.

     

    Ad. 2

    Flemming Petersen, Strøbyhallen

    Thomas Overgaard, Stevnshallen

    Line krogh Lay, Sydstevnshallen

    Steen S. Hansen, Hårlevhallen

     

    Ad. 3

    Peder Krogsgaard

    Leif Nielsen

     

    Ad. 4

    Godkendt.

     

     

    Sagsfremstilling

    Til brug for afvikling af valget, skal der udpeges valgstyrere og tilforordnede til de 4 afstemningssteder samt udpeges administrative hjælpere til afstemningsstederne.

    Endvidere skal der udpeges tilforordnede/administrative til at forestå brevstemmeafgivning i private hjem og plejecentre med tilstødende ældreboliger, jfr. § 26 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamente

    De 4 afstemningssteder er følgende (tallene i parentes angiver antal stemmeberettigede ved EP-valget i 2014):

    1. Hårlevhallen (4.287 stemmeberettigede)
    2. Strøbyhallen (5.146 stemmeberettigede)
    3. Stevnshallen (4.464 stemmeberettigede)
    4. Sydstevnshallen (2.960 stemmeberettigede)

     

    Ved dette valg er der principielt tale om én afstemning.

    Som ved Kommunal- og Regionsrådsvalget den 21. november 2017, vil der også denne gang på hvert af de 4 afstemningssteder være 2 valgborde, og hvert valgbord bemandes med 6 valgstyrere /tilforordnede. Dertil regnes med 1 administrativ valgsekretær pr. valgbord + 1 administrativ pr. afstemningssted til oplæring som valgsekretær.

    Antallet af valgstyrere og tilforordnede fordeles til partierne efter forholdstal, og ved fordelingen på de enkelte afstemningssteder er der som udgangspunkt fordelt så bredt som muligt for de enkelte partier/lister. Partierne udpeger herefter de pågældende valgstyrere og tilforordnede.

    I samarbejde med Faxe Kommune (Faxe er opstillingskreds for Faxe og Stevns kommuner – 2. valgkreds for Sjællands storkreds (storkreds nr. 5)) sigtes der alene mod en første optælling af de afgivne stemmer på selve valgaftenen, mens der lægges op til en samlet fintælling af valget, foretaget af administrativt personale i Faxe Kommune, mandag den 27. maj 2019.

    Med dette som udgangspunkt skal følgende fordeling foreslås:

     

    1. Hårlevhallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (A=2, V=1, O=1, N=1)

    7(A=2, V=2, C=1, O=1, Ø=1 )

    3 hele dagen

     

    2. Strøbyhallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (A=2, V=1, O=1, N=1)

    7 (A=2, V=2, C=1, N=1, Ø=1)

    3 hele dagen

     

    3. Stevnshallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (A=2, V=1, C=1, Ø=1)

    7 (A=2, V=1, C=1 O=1, N=1, B=1)

    3 hele dagen

     

    4. Sydstevnshallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (A=1, V=1, C=1, Ø=1, B=1)

    7 (A=3, V=1, O=1, N=1, Ø=1)

    3 hele dagen

     

    I alt 20 valgstyrere (A=7, V=4, C=2, O=2, N=2, Ø=2, B=1) og 28 tilforordnede (A=9, V=6, C=3, O=3, N=3, Ø=3, B=1)

     

     

    Valgstyreformænd:

     

    Blandt de udpegede valgstyrere, skal der udpeges en valgstyreformand til hvert af de 4 afstemningssteder.

     

    Brevstemmeafgivning i private hjem og plejecentre med tilstødende boformer eller boliger

    Tilforordnede

    Administrative

    2 (A=1, V=1)

    4

     

    Boformer eller boliger, hvor det er muligt at brevstemme i boformen eller boligen, er nærmere defineret i Folketingsvalglovens kapitel 8.

    Med henvisning til bestemmelserne i Folketingsvalglovens kapitel 8. og efter aftale med Sundhed & Omsorg, skal det foreslås, at der Europa-Parlamentsvalget arrangeres brevstemmeafgivning på følgende centre med tilstødende boliger:

    • Egehaven, Strøby Egede – Hotherhaven, Hårlev – Brohøj, Klippinge - Stevnshøj, Store Heddinge – Plushøj, Rødvig.
    • Brevstemmeafgivningen tilrettelægges i samarbejde med sundheds-personalet, således at tidspunkter for brevstemmeafgivningen bekendtgøres for de potentielle vælgere senest 14 dage før afstemningstidspunktet. 
  • 309. Sag rejst af KB-medlem Varly Jensen, vedr. skolevej, vinterbuskort

    application/pdf icon bilag_a_-_dagsordenspunkt_skolevej_-_vinterbuskort_behandlet_paa_moedet_6._september_2018_kl._1800_raadssalen_i_kommunalbestyrelsen_2018.docx.pdfapplication/pdf icon bilag_b_-_saerligt_trafikfarlige_veje_7._-_9._klasse_-stroebyskolen.pdfapplication/pdf icon bilag_c_-_trafikfarlige_skoleveje_2012-2016_20180529.pdfapplication/pdf icon bilag_d_-_saerligt_trafikfarlige_veje_7._-_9._klasse_-_store_heddinge_skole.pdfapplication/pdf icon bilag_e_-_saerligt_trafikfarlige_veje_7._-_9._klasse_-_hotherskolen_.pdf

    Resume

    KB-medlem Varly Jensen rejser KB-medlem Jørgen Larsens sag vedrørende skolevej, vinterbuskort videre i KB, da PMT afviste at behandle sagen, da der ikke er sket noget nyt, siden sagen senest er blevet behandlet politisk.

    Indstilling

    KB-medlem Varly Jensen indstiller til KB, at

    1. børn med særlig farlig cykelvej tildeles vinterbuskort fra uge 43 og frem til påskeferien.

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Udgår af dagsordenen, da sagen allerede tidligere har været behandlet af Kommunalbestyrelsen og der ikke foreligger nye oplysninger.

    Sagsfremstilling

    KB-medlem Varly Jensen har ønsket Jørgen Larsens oprindelige sagsfremstilling fra dagsorden til PMT 8. januar 2019 videreført:

     

    "Jeg ønsker at beslutningen om vinterbuskort til børn med særlig farlig cykelvej tildeles vinterbuskort fra uge 43 frem til påskeferien. Hårlevvejen mellem Hårlev og Enderslev må i den mørke tid anses for at være en farlig vej. Børn på denne strækning burde tildeles vinterbuskort, også selvom distancen er under 4 kilometer. Er det rigtigt at det kun er dem fra Enderslev, der ikke har fået tildelt buskort i denne periode? Regner med at det bliver undersøgt, så jeg kan få et svar på mødet.

     

    Forvaltningens supplerende bemærkninger:

    Sagen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 6. september 2018. Referatet fra KB med tilhørende bilag er vedlagt sagen.

     

    Forvaltningen bevilger vinterbuskort med afsæt i Kommunalbestyrelsen beslutning.

    Ordningen med vinterbuskort evalueres på PMT mødet til april. I forhold til de anførte spørgsmål vil forvaltningen supplere med disse oplysninger i forbindelse med sagens behandling.

    Forvaltningen har ikke på det foreliggende grundlag set nærmere på evt. økonomiske konsekvenser".

     

    Forvaltningens nye supplerende bemærkninger til KBs behandling:

    Jvf. Styrelsesloven § 11 kan ethvert medlem af kommunalbestyrelsen for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggende samt fremsætte forslag til beslutning herom.

     

    Denne bestemmelse giver alene det enkelte medlem ret til at få en sag på dagsordenen. Det er Kommunalbestyrelsen der godkender, om sagen skal optages på dagsordenen. Kommunalbestyrelsen kan afvise et medlems ønske om at få optaget en sag på dagsordenen, hvis sagen er identisk med en sag, der tidligere har været behandlet i kommunalbestyrelsen, og der ikke foreligger nye oplysninger i sagen eller der i øvrigt ikke er sket ændringer i grundlaget for den tidligere behandling.  

     

  • 310. Sag rejst af KB-medlem Varly Jensen, vedr. rotter

    application/pdf icon bilag_a_-_handlingsplan_for_rottebekaempelse_2019_ny.pdfapplication/pdf icon bilag_b_-_dagsordenspunkt_rottehandlingsplan_2019-2021_behandlet_paa_moedet_4._december_2018_kl._1500_moedelokale_8_i_plan_miljoe_og_teknik_2018.docx.pdf

    Resume

    KB-medlem Varly Jensen rejser KB-medlem Jørgen Larsens sag vedrørende rotter videre i KB, da PMT afviste at behandle sagen, da der ikke er sket noget nyt, siden sagen senest er blevet behandlet politisk.

    Indstilling

    KB-medlem Varly Jensen indstiller til KB, at 

     

    1. KB tager en generel drøftelse af sagen

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Liste O + N + Ø anbefaler, at sagen returneres til fornyet behandling i PMT.

     

    Øvrige partier (A+V+C+B) afviste forslaget, og henviser til beslutningen i PMT.

     

     

    Sagsfremstilling

    KB-medlem Varly Jensen har ønsket Jørgen Larsens oprindelige sagsfremstilling fra dagsorden til PMT 8. januar 2019 videreført:

     

    "Rotter er større plage i stevns kommune, og resten af landet.

     

    Kiratin ser ikke ud til at kunne løfte opgaven. Omfanget af rotter stiger, dagligvare må lukke ned .
    Derfor anbefaler jeg at man hjemtager opgaven, og ansætter lokale rottefænger til opgaven med et nært samarbejde med Klar forsygning. Utætte og dårlige kloakledninger er en stor årsag til vanskelighederne ved at bekæmpe rotterne effektivt. Jeg blev lovet ved sidst møde at man ville flytte fælderne fra Strøby Egede til Hårlev, er det gjort.

     

    Hvornår udløber deres kontrakt.

     

    Hvor mange rotter er der fysisk fanget i deres fælder.

     

    Uglekasser har vi snakket om i et år nu, bliver det til noget eller er det bare snak.

     

    Forvaltningens supplerende bemærkninger:

    Sagen blev behandlet på Plan, Miljø og Teknik mødet den 4. december 2018. Referatet af dagsordenpunktet med tilhørende bilag er vedlagt sagen.

    Forvaltningen har på det foreliggende grundlag p.t. ikke undersøgt nærmere omkring en evt. hjemtagelse".

     

    Forvaltningens nye supplerende bemærkninger til KBs behandling:

    Jvf. Styrelsesloven § 11 kan ethvert medlem af kommunalbestyrelsen for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggende samt fremsætte forslag til beslutning herom.

     

    Denne bestemmelse giver alene det enkelte medlem ret til at få en sag på dagsordenen. Det er Kommunalbestyrelsen der godkender, om sagen skal optages på dagsordenen. Kommunalbestyrelsen kan afvise et medlems ønske om at få optaget en sag på dagsordenen, hvis sagen er identisk med en sag, der tidligere har været behandlet i kommunalbestyrelsen, og der ikke foreligger nye oplysninger i sagen eller der i øvrigt ikke er sket ændringer i grundlaget for den tidligere behandling.

     

  • 311. Spørgetid for borgere i Kommunalbestyrelsen

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Drøftet.

    Sagsfremstilling

    Retningslinjer for spørgetid i Kommunalbestyrelsen

     

    • Spørgetid afholdes mellem Kommunalbestyrelsens møder for åbne og lukkede døre.
    • Spørgetiden har en samlet varighed af max. 15. minutter med formanden som ordstyrer.
    • Kun et enkelt medlem fra hver gruppe må besvare spørgsmålet fra borgerne og besvarelsen skal være kort.
    • Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold.
    • Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens spørgetid, skal være formanden i hænde 14 dage før det pågældende møde i Kommunalbestyrelsen.

    Retningslinjerne trådte i kraft den 8. oktober 2009.

     

  • 312. Lukket dagsorden - godkendelse

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    Godkendt.

     

  • 313. Salg af grund - E

    Beslutning

    Ikke til  stede: Anne Munch (A) og Sejer Folke Henriksen (Ø)

     

    ØU's indstilling godkendt.

     

  • 314. Diverse orienteringer - KB den 24. januar 2019 (Lukket)

  • 315. Underskriftsark (Lukket)