Referat

  • 206. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for PMT den 8. januar 2019.

     

    Beslutning

    Dagsorden godkendt, dog udgår sag nr. 220 og sag nr. 221 med følgende bemærkning.

     

    Et flertal bestående af Line Krogh Lay (B), Helen Sørensen (A) og Flemming Petersen (V) kan ikke godkende at sag nr. 220 "Sag rejst af KB-medlem Jørgen Larsen, vedr. Skolevej, vinterbuskort" og sag nr. 221 "Sag rejst af KB-medlem Jørgen Larsen, vedr. rotter" er på dagsordenen. Sagerne afvises med den begrundelse, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagerne siden de sidst blev politisk behandlet.

     

    Et mindretal bestående af Varly Jensen (O) og Jørgen Larsen (N) ønsker punkt 220 og 221 behandlet. Varly Jensen (O) ønsker sagerne behandlet i kommunalbestyrelsen.

    Jvf. Styrelsesloven vil Varly Jensens (O) anmodning blive imødekommet, således at sagerne vil blive rejst i næste KB med afsæt i, at Varly Jensen gør brug af sin egen initiativret.

     

    Fremover ønskes det noteret under eventuelt, hvis der er gæster til udvalgsmødet.

  • 207. Intro til Kridthuset

    Resume

    Kommunikation kommer forbi ved starten af mødet og giver 15 min. intro til vores nye intranet Kridthuset.

    Indstilling

    Kommunikation indstiller til SSU, PMT, AET og BUL, at

    1. introduktionen tages til efterretning.

     

    Social og Sundhed, 3. januar 2019, pkt. 117:

    Claus Brodersen, Politik & Borger, gennemgik de nye faciliteter.

    Beslutning

    Claus Brodersen fra Politik & Borger gennemgik Kridthusets faciliteter.

  • 208. Budgetprognose 2019 - PMT

    application/pdf icon budgetprognose_2019_-_pmt.pdf

    Resume

    PMT skal behandle budgetprognose 2019, som er første opfølgning på budgettet for 2019, og udvalgets anbefalinger sendes videre til Økonomiudvalget.

     

    Budgetprognosen er udarbejdet med udgangspunkt den netop gennemførte budgetopfølgning 3, pr. 30. september 2018, hvor forventningerne til regnskab 2018 er sammenholdt med budgettet for 2019.

    Ud fra denne opfølgning er der i budgetprognosen fokuseret på de områder, hvor der på nuværende tidspunkt ser ud til at kunne forventes afvigelser af betydning i forhold til budget 2019.

     

    Budgetprognosen på PMT's udvalgte områder udviser ingen forventede afvigelser p.t.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til PMT, at

    1. udvalget behandler budgetprognosen for 2019
    2. udvalgets anbefalinger sendes videre til ØU

     

    Beslutning

    Drøftet.

     

    Varly Jensen (O) ønsker at budgettet for natbus 99N fastholdes på 230.000 i 2020 og at bussen kun kører i Stevns Kommune.

    Sagsfremstilling

    Den 20. november 2019 godkendte Økonomiudvalget en ny overordnet tidsplan for budgetprocessen for 2020 og budgetopfølgningerne i 2019.

    Det fremgår heraf, at der gennemføres en tidlig opfølgning på budgettet for 2019 (budgetprognose), hvilket blandt andet skal ses på baggrund af kommunens økonomiske situation samt politisk ønske om tidligere på året at have overblik over de økonomiske udfordringer og muligheder. Opfølgningen kan ligeledes skabe grundlag for den kommende budgetproces for 2020, som også igangsættes tidligere.

     

    Budgetprognosen er udarbejdet med udgangspunkt den netop gennemførte budgetopfølgning pr. 30. september 2018, hvor forventningerne til regnskab 2018 er sammenholdt med budgettet for 2019. Ud fra denne opfølgning er der i budgetprognosen fokuseret på de områder, hvor der på nuværende tidspunkt ser ud til at kunne forventes afvigelser af betydning i forhold til budget 2019. Budgetprognosen afviger således fra de vante budgetopfølgninger ved at have en mere overordnet tilgang og kun fokusere på områder med forventede afvigelser i 2019. Det er som led heri forudsat, at de rammestyrede områder - herunder den integrerede døgnpleje - overholder deres budgetter.

     

    Budgetprognosen for alle udvalgte budgetområder viser et samlet forventet merforbrug og dermed ekstra kassetræk på 18,1 mio. kr. i forhold til Budget 2019, som primært skyldes følgende forhold:  

    • Et forventet merforbrug på driften på 7,8 mio. kr.
    • Ekstra indtægter fra tilskud og udligning på 5,4 mio. kr.
    • Forventet merforbrug på anlæg på 15,7 mio. kr. grundet overførte anlæg fra 2018

     

    Den strukturelle balance forventes at udvise et overskud på 26,1 mio. kr. Overskuddet på den strukturelle balance skal på sigt finansiere kommunens anlægsudgifter. Da anlægsudgifterne forventes at udgøre op mod ca. 67 mio. kr., medfører det, at det er nødvendigt med et kassetræk for at finansiere den fulde anlægsaktivitet.

    Der skønnes et samlet kassetræk på ca. 40 mio. kr. i 2019.

      

    PÅ PMT's politikområder, er der udtaget delområder, hvor der kunne tænkes at være afvigelser.

     

    Følgende delområder er udtaget til opfølgning: 

    • Vejafvandingsbidrag
    • Vintertjeneste
    • Kollektiv trafik - Movia

     

     

     Budgetprognosen på PMT's udvalgte områder udviser ingen forventede afvigelser p.t., men der er nogle opmærksomhedspunkter.

     

     

    Økonomi

    Den samlede opfølgning viser, at der er en strukturel udfordring i kommunens økonomiske situation, hvor driftsudgifterne stiger mere end finansieringen fra skatter og tilskud og dermed sættes økonomien under pres. Der forventes p.t. et samlet kassetræk på ca. 40 mio. kr. i 2019.

     

    PMT har ikke i prognosen forventede afvigelser.

     

     

  • 209. Strøbyskolen etape 1, 2, 4 og 5 - anlægsregnskab

    application/pdf icon anlaegsregnskab_stroebyskolen_etape_124_og_5.pdf

    Resume

    I henhold til Stevns kommunes principper for økonomistyring, skal der aflægges særskilt regnskab for anlæg med bruttoudgifter excl. moms på 2 mio. kr. eller derover. KB skal godkende anlægsregnskab for Strøbyskolen etape 1, 2, 4 og 5. Budgettet på 3.821 er overholdt.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMT og ØU, at

     

    1. KB godkender anlægsregnskabet for Strøbyskolen, etape 1, 2, 4 og 5

    Direktionen, 7. januar 2019, pkt. 1:

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning

    Indstillingen anbefales.

    Sagsfremstilling

    I budget 2016 blev der afsat et budget på 3,8 mio. kr. til ny tagbelægning på Strøbyskolen etape 1, 2, 4 og 5.

     

    Projektet indebar

    • efterisolering af tagfladerne op til gældende lovkrav og opbygning af en to-lags tagpapløsning om saddeltag som med kasserender for vanding af fladerne.
    • Nye tagbrønde og tagnedløb i vandalsikret kvalitet
    • De eksisterende ventilationsanlæg blev afmonteret og en ny banket af polstyren blev opbygget for at isolere og vibrationsdæmpe tagopbygningen under anlægget. Herefter blev anlæggene genplaceret og tilslutninger blev ligeledes efterisoleret.
    • Strøbyskolens lave bygninger består hver især af to selvstændige tagflader opdelt af en mellemgang. Disse mellemgange samt den lange forbindelsesgang mellem bygning 1 og 2 er ligeledes blevet efterisoleret med fald i tagfladen og med to lags tagpap.
    • Gasaftræk, faldstammeudluftninger og andet udstyr er ligeledes blevet udskiftet i forbindelse med arbejdet.

    Økonomi

    Nedenstående tabel viser budget og regnskab.

     

    Beløb i hele 1.000 kr.

     

  • 210. Strøbyskolen etape 3, tag og ventilation - anlægsregnskab

    application/pdf icon anlaegsregnskab_stroebyskolen_etape_3_tag_og_ventilation.pdfapplication/pdf icon bilag_1_kb_moede_26.03.15.pdfapplication/pdf icon bilag_2_kb_moede_24.11.16.pdf

    Resume

    I henhold til Stevns kommunes principper for økonomistyring, skal der aflægges særskilt regnskab for anlæg med bruttoudgifter excl. moms på 2 mio. kr. eller derover. KB skal godkende anlægsregnskab for Strøbyskolen, etape 3, ny tagbelægning og ventilation.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMT og ØU, at

     

    1. KB godkender anlægsregnskabet for Strøbyskolen, etape 3, ny tagbelægning og ventilation

    Direktionen, 7. januar 2019, pkt. 2:

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning

    Indstillingen anbefales.

     

    Varly Jensen (O) henviser til sin protokollering fra sagens behandling i økonomiudvalget den 16. november 2016:

     

    "Med henvisning til §21 i lov om kommunernes styrelse er beslutning og sagsbehandling ulovlig."

    Sagsfremstilling

    KB har i 2015 godkendt en anlægsbevilling på 4,3 mio. kr. til udskiftning af tagbelægning og ventilation på Strøbyskolen, bygning 3.

     

    Tagudskiftningen indebar flere elementer, blandt andet, en oprydning af eksisterende udstyr på tagfladen generelt. Der er blevet efterisoleret op til gældende energiklasse, der blev skabt godkendt fald til nye indbyggede tagbrønde, så både energi og regnvandsudfordringer er imødekommet. Der er blevet blændet flere af de eksisterende ovenlys og nye velisolerende ovenlys blev monteret. Derudover blev sternen udskiftet til et vedligeholdelsefrit materiale og der er blevet etableret sikkerhedsforanstaltninger for adgang til taget.

     

    • Ventilationsanlægget blev udbudt som et funktionsudbud, ved denne form for udbud er det entreprenørens ansvar at levere et komplet anlæg som lever op til gældende lovgivning for området.
    • Byggeprocessen var tilrettelagt således at tagentreprisen kunne aflevere sit arbejde, så den nye tagflade kunne være klar ventilationsarbejderne på taget.
    • Ventilationsentreprisen var præget af forsinkelser, så derfor er det først meget sent i processen at det bliver det tydeligt at det nye ventilationsanlæg er så fejlbehæftet, at Stevns kommune, efter syn og skønsforretning, kører en stævningssag mod entreprenøren.
    • Den pågældende entreprenørs påvirkning på det samlede projekt bevirkede også en merudgift på tagsagen, da man ikke kunne færdiggøre tagarbejdet udenfor vintervejrligsperiode.

     

    Til udbedring af fejl og mangler godkendte KB i 2016 en tillægsbevilling på netto 1,2 mio. kr., som fordeler sig med en udgiftsbevilling på 1,9 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 0,7 mio. kr. Sagen er afgjort i Voldgiftsnævnet og der er indgået  en betalingsaftale med entreprenøren, hvor gælden på 0,8 mio. kr. til Stevns kommune skal afvikles over 2 år. Entreprenøren er efterfølgende gået konkurs og Stevns kommune har gjort krav gældende i konkursboet. Der pågår pt. en voldgiftssag. De 0,8 mio. kr. som er medtaget som indtægt i anlægsregnskabet fra entreprenør er således ikke modtaget.

    Økonomi

    Nedenstående tabel viser budget/regnskab

     

    beløb i hele 1.000 kr.

     

     

  • 211. Trafiksikkerhedsplan 2019 - anlægsbevilling

    Resume

    KB skal beslutte at give anlægsbevilling på 250.000 kr. til realisering af trafiksikkerhedsfremmende tiltag beskrevet i nuværende trafiksikkerhedsplan.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMT og ØU, at

     

    1. KB godkender en anlægsbevilling på 250.000 kr. til arbejder i forbindelse med eksisterende trafiksikkerhedsplan.
    2. finansiere anlægsbevillingen ved frigivelse af rådighedsbeløb på 250.000 kr. som er afsat i budget 2019 til trafiksikkerhedsplan.

    Direktionen, 7. januar 2019, pkt. 3:

    Indstillingen anbefales.

     

    Direktionen anbefaler følgende præcisering ifht. sagsteksten: Med opstramning af geometrien menes mindre reguleringer af veje, rabatter og heller, herunder forbedring af skiltning og kørebaneafmærkning således at trafiksikkerheden forbedres i krydset. Fx etablering af såkaldt 2 minus 1 vej på en strækning, hvor der er utryghed eller trafiksikkerhedsmæssige udfordringer med uheld.

    Beslutning

    Indstillingerne inklusiv direktionens præcisering anbefales.

    Sagsfremstilling

    Til brug for realisering af trafiksikkerhedsfremmende tiltag som beskrevet i dels den eksisterende trafiksikkerhedsplan og dels den kommende trafikplan er der afsat et rådighedsbeløb på 250.000 kr. i budget 2019.

    Tiltagene kan være mindre reguleringer, herunder opstramninger af geometri, forbedret vejskiltning og afmærkning på kørebane.   

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns kommunes anlægsbudget, da der er afsat rådighedsbeløb i budget 2019 til Trafiksikkerhedsplan.

  • 212. Udskiftning af brønde og boringer - anlægsbevilling

    Resume

    KB skal beslutte at give anlægsbevilling til udskiftning af vejbrønde, renovering af ledninger samt oprensning af grøfter.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMT og ØU, at

     

    1. KB godkender en anlægsbevilling på 600.000 kr. til udskiftning af brønde og boringer
    2. finansiere anlægsbevillingen ved frigivelse af rådighedsbeløb på 600.000 kr. som er afsat i budget 2019 til udskiftning af brønde og boringer.

    Direktionen, 7. januar 2019, pkt. 4:

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning

    Indstillingerne anbefales.

    Sagsfremstilling

    I 2017 og 2018 har Stevns Kommune igennem en projektansættelse fået gennemgået brønde (og ledninger) i åbent land med henblik på registrering af tilslutninger. I samme moment har vi i den forbindelse fået lavet en tilstandsvurdering af brøndene og ledninger som har vist en række brønde og ledninger som står til udskiftning

     

    Budgettet skal bruges til

    • udskiftning af de mest kritiske brønde som i forbindelse med gennemgang af samtlige brønde i Stevns Kommune er konstateret defekte.
    • udskiftning af et voksende antal ledninger som grundet alder er nødvendige at udskifte for at opretholde afvandingen af de offentlige veje.
    • optil 100.000 kr. af de ansøgte 600.000 kr. bruges til indkøb af grøftehjul til oprensning af grøfter således opgaven kan varetages internt på materielgården og være med til at sikre intakt afvanding på de veje med grøfter.

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns kommunes anlægsbudget, da der er afsat rådighedsbeløb i budget 2019 til udskiftning af brønde og boringer.

  • 213. Indsatsplan for jordforureningsområdet - høringssvar

    application/pdf icon hoeringssvar_til_region_sjaellands_indsatsplan_for_jordforurening_2019.pdf

    Resume

    Region Sjællands indsats på jordforureningsområdet 2019 er i høring til og med den 11. februar 2019.

     

    I "indsatsplan 2019" er Stevns Kommune ikke prioriteret højt i regionens arbejde med kortlægning af grundvandsforureninger.

     

    I Stevns Kommune er der udfordringer i forhold til at sikre rent drikkevand. Forvaltningen har udarbejdet forslag til høringssvar til Region Sjællands Indsatsplan 2019 med argumenter for, hvorfor indsatsen overfor grundvandstruende forureninger på Stevns skal prioriteres højt.  

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. Stevns Kommunes høringssvar til Regions Sjællands Indsatsplan 2019 godkendes 

     

    Beslutning

    Indstillingen og høringssvaret godkendt.

    Sagsfremstilling

    Region Sjælland udarbejder hvert år en plan for, hvilke opgaver der skal løses på jordforureningsområdet. Plan for Region Sjællands indsats på jordforureningsområdet 2019 er i høring til og med den 11. februar 2019. I kan finde forslag til indsatsplan på regionens hjemmeside: https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2018/Documents/387...

     

    I "indsatsplan 2019" er Stevns Kommune ikke prioriteret højt i regionens arbejde med kortlægning af grundvandsforureninger. Vi mener, at Stevns Kommune bør prioriteres højt.

     

    Stevns har ringe geologisk beskyttelse, idet der mange steder kun er 5-15 meter ler, til at beskytte vores drikkevand. Der er fundet pesticider i mange af vandværkernes boringer og vandet er flere steder også truet af naturligt forekommende stoffer, fx arsen.

    Da Stevns ligger som en halvø, er der langt til alternative forsyningsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at vi både beskytter de nuværende indvindingsoplande, men også de fremtidige mulige indvindingsoplande på Stevns.

     

    Vi mener derfor, at Stevns Kommune bør sende høringssvar til Region Sjællands Indsatsplan 2019 med argumenter for, hvorfor indsatsen overfor grundvandstruende forureninger på Stevns skal prioriteres højt.

     

    Høringssvar er vedhæftet som bilag. 

    Lovgrundlag

    Jordforureningsloven, LBK nr 282 af 27/03/2017

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 214. Administrationsgrundlag for sagsbehandling af spildevand - godkendelse

    application/pdf icon administrationsgrundlag_-_spildevand.pdf

    Resume

    Teknik & Miljø, har udarbejdet et administrationsgrundlag for sagsbehandling for spildevandsområdet. Det er på baggrund af, at der i løbet af 2019-2020 skal udarbejdes en ny spildevandsplan i Stevns Kommune. I den forbindelse ønskes en åbenhed og forståelse for kommunens sagsbehandling, og hvilke forvaltnings- og lovgivningsmæssige krav der skal opfyldes.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. godkende administrationsgrundlag for spildevandssagsbehandling

    Beslutning

    Administrationsgrundlaget godkendt.

     

    Det præciseres:

    at administrationsgrundlaget ikke er gældende for nye udstykninger der skal byggemodnes.

    at nedsivningsanlæg kun kan etableres hvor jordbundsfolholdene kan godkendes til nedsivning.

     

    Sagsfremstilling

    Teknik & Miljø har, i lighed med flere andre kommuner, sammenfattet forskellige politisk vedtagede procedurer, retningslinjer samt lovgivning omkring spildevand, i et samlet administrationsgrundlag for sagsbehandling af spildevandssager.

    Formålet med administrationsgrundlaget er, at synliggøre overfor borgere og politikere, hvordan kommunen arbejder med området, og være med til at skabe en fælles forståelsesramme omkring arbejdet med forbedring af vandmiljøet, som er fastlagt nationalt i de overordnede vandplaner og miljømål samt i kommunens spildevandsplan.

    I løbet af 2019 skal kommunen udarbejde den næste spildevandsplan, som vil være gældende fra 2021. Derfor er det vigtigt at udarbejde et administrationsgrundlag der forholder sig til kommunens overordnede planlægning, således der er en samlet indsats i overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen for at sikre vores vandområder.

    Lovgrundlag

    ·         Bekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018 af lov om miljøbeskyttelse

    ·         Bekendtgørelse nr. 199 af 26. 2017, af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder

    ·         EU-direktiv af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

    ·         Bekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 af lov om vandplanlægning

    ·         Bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

    ·         Bekendtgørelse nr. 1469 af 12. december 2017, om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

    ·         Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter nr. 467 af 23. maj 2016

    ·         Bekendtgørelse nr. 1323, af 11. november 2016 om afgift af spildevand

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget. Denne administration af spildevandssager pågår allerede som del af sagsbehandlingen i Teknik & Miljø.

  • 215. Sag rejst af KB-medlem Jørgens Larsen, vedr. Brandtomten Højstrup feriekoloni

    Resume

    Sag rejst af KB-medlem Jørgen Larsen vedrørende brandtomten Højstrup feriekoloni

    Indstilling

    KB-medlem Jørgen Larsen indstiller til PMT, at

    1. PMT drøfter sagen.

     

    Beslutning

    Sagen drøftet.

    Administrationen tager kontakt til ejeren omkring oprydning på brandtomten samt en opfølgende drøftelse af mulig fremtidig bebyggelse.

    Sagsfremstilling

    KB-medlem Jørgen Larsen har fremsendt følgende sagsfremstilling: 

     

    "For ca 2 år siden nedbrændte den gamle feriekoloni og det sommerhus ved siden af. Brandtomten har ligget uberørt lige siden, det er ikke i orden. Forvaltningen og Vemmetofte kloster som ejer området, har ikke kunne bliv enige om hvad der må bygges på stedet.

    Forhandlingerne har desværre ikke ført til noget resultat, forsikringssummen bliver snart hævet og pengene brugt i Faxe Kommune. Kan det være i Stevns Kommunes interesse. Forvaltningen har afvist de muligheder Vemmetofte har fremført, med begrundelse for lovgivning i området.

    Jeg ønsker at løfte sagen politisk for at se om man af den vej vil kunne imødekomme ønsket om bygning af udlejningshuse på grunden, eller der kan etableres en eller anden form for overnatning"

     

    Forvaltningens supplerende bemærkninger:

    Forvaltningen vil på mødet give en mundtligt orientering om sagen, herunder lovgivningen på området.

  • 216. Flexbolig - anmodning

    Resume

    PMT skal tage stilling til anmodning om flexboligtilladelse. Der er ikke hjemmel til at afslå, men samtidig har Stevns Kommune igangsat planlægning for at styre, hvor der kan gives flexboligtilladelse og hvor der ikke kan. Indtil denne planlægning forelægger skal PMT behandle hver enkelt ansøgning.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at 

    1. der meddeles flexboligtilladelse på adressen Strædet 6, 4660 Store Heddinge på følgende vilkår: At tilladelsen er tidsbegrænset til 4 år

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommune har i december 2018 modtaget ansøgning om tilladelse til flexbolig.

     

    I september 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen, at igangsætte planlægningen for flexboliger, idet der ikke generelt kan gives afslag på ansøgninger om flexboliger.

     

    •  Strædet 6, 4660 Store Heddinge er beliggende i landzone, og der er ingen lokalplan for ejendommen.

      

    Da ejendommen ikke er omfattet af en lokalplan, som angiver at den skal anvendes til helårsbeboelse, indstiller forvaltningen til at der gives en tidsbegrænset tilladelse til flexbolig i lighed med tidligere sager.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Boligreguleringsloven

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 217. Lokalplan - anmodning om lokalplan i Rødvig Lystbådehavn

    application/pdf icon lokalplanomraade_afgraensning_-_kp_rammer_red.pdfapplication/pdf icon 13_12_18_udkast_til_tidsplan_for_lokalplan_for_roedvig_lystbaadehavn_0.pdf

    Resume

    Center for Teknik & Miljø anmoder Plan, Miljø og Teknikudvalget om, at igansætte ny lokalplan for Rødvig Lystbådehavn samt ejendommen Havnepladsen 2 og ejendommen Havnevej 21. 

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. anmodningen om at igangsætte ny lokalplan i Rødvig Lysbådehavn godkendes
    2. der fastsættes dato for interessentmøde i perioden hvor lokalplanforslaget udarbejdes enten den 21. eller 22. januar 2019

    Beslutning

    Punkt 1 godkendt.

    Punkt 2 godkendt, mødet holdes den 22. januar kl 19.00.

    Sagsfremstilling

    Formålet med udarbejdelse af en ny lokaplan, er at understøtte udviklingen af Lystbådehavnen som et attraktiv område, centralt form turismeankomtssted for verdensarvformidlingen og attraktion for beboere og de mange sommerhusgæster i området.

     

    Restauration på Havnepladsen 2 i Rødvig Lystbådehavn, lukkede for servering i år. Udarbejdelse af en ny lokalplan skal bl. a. give mulighed for, at der igen kan åbnes café og restauration i stueetagen af ejendommen. Lokalplanen aflyser servitut tinglyst 27.09.1979 – Dok om salg af is mv. for matrikler omfattet af lokalplanen. Servitutten giver en enkelt ejendom på havnen eneret til salg af tilberedt mad og is, hvilket er i strid med Stevns Kommunes ønsker for Rødvig Havns fremtidige udvikling som turismedestination og en af perlerne i tilknytning til Stevns klint og verdensarven. Aflysningen sker i henhold til planlovens (LBK nr. 287 af 16/04/2018) § 15, stk. 2 nr. 20. Det forventes ikke at være nødvendigt at ekspropriere, det sikres dog i lokalplanen, at der fastsættes bestemmelse som kan danne grundlag for en ekspropriation, såfremt det mod forventning skulle vise sig nødvendigt.

     

    Derudover skal lokalplanen give mulighed for at der kan afholdes div. events og arrangementer på de offentlige kajarealer samt sikre den fremtidige anvendelse ejendommen Havnevej 21 (Stevns watersports) der også kan understøtte udviklingen på Lystbådehaven.

     

    Lokalplanen omfatter et areal på ca. 13821 m2. Lokalplanens afgrænsning er vedhæftet som bilag.

     

    Havnen i Rødvig er byen største kvalitet og understøtter både bosætning, turisme og fritidsinteresser. Havnen er én af perlene på snoren i verdensarvsformidlingen og en central turistattraktion på Stevns. området omkring Rødvig huser desuden mange af kommunens sommerhusgæster. Udviklingen af Lystbådehavnen er derfor afgørende for Stevns Kommunes turismestrategiske arbejde og for Rødvig som attraktiv sommer og bosætningsby. 

    Til interessentmødet påtænkes at invitere Stevns Erhvervsråd, ejer af ejendommen Havnepladsen 2, Rødvig Borgerforening, Rødvig Fiskerihavn, ejer af Café Marina, ejer af Rødvig Fisk, ejer af Rødvig Kro, Galleristrædet samt naboer til lokalplanområdet.

    Lovgrundlag

    Stevns Kommuneplan 17 og (LBK nr. 287 af 16/04/2018) - Planloven

    Økonomi

    Sagen har ikke umiddelbart konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 218. Lokalplan - igangværende lokalplaner

    application/pdf icon sagsoversigt_20_12_2018.pdf

    Resume

    PMT orienteres om igangværende lokalplaner og kommnuneplantillæg samt status på de enkelte planer

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

    1. listen over lokalplaner drøftes og tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    PMT orienteres om igangværende lokalplaner og kommnuneplantillæg samt status på de enkelte planer

    Oversigt fremgår af bilag

    Af oversigten fremgår også hvornår lokalplansagerne har været politiskk behandlet, således ar det er muligt for interesserede at fremsøge referater på kommunens hjemmeside.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes buget

  • 219. Udviklingsplan Valløby - vedtagelse af forslag

    application/pdf icon udviklingsskitse_for_valloeby_version_2.pdfapplication/pdf icon 2019.01.08_udviklingsskitse_for_valloeby_pmt_0.pdf

    Resume

    PMT skal drøfte udviklingsskitsen for Valløby før den sendes i høring

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMT, at

     

    1. forslag til 'Udviklingsskitse for Valløby' drøftes
    2. forslag til 'Udviklingsskitse for Valløby' sendes i høring primo 2019

    Beslutning

    1. Udviklingsplanen blev drøftet.

    2. Godkendt at udviklingsplanen sendes i høring. Der holdes borgermøde den 31. januar kl 19.00.

    Sagsfremstilling

    PMT har igangsat en proces med borgerne i Valløby om en mindre udviklingsplan/udviklingsskitse for byen. Udviklingsplanen har som formål at afdække og analysere de kvaliteter og potentialer der er i Valløby i dag, at udpege de områder og kvaliteter som man ønsker at bevare i byen, samt at pege på områder, hvor der kan være mulighed for at udvikle byen i fremtiden.

    Der blev afholdt borgerworkshop d. 25. oktober 2108 og konsulent ZoffmannHolm har efterfølgende udarbejdet forslag til 'Udviklingsskitse for Valløby'.

     

    Til baggrund for udviklingsskitsen ligger inputs fra borgerworkshoppen, samt en analyse af byens historiske udvikling samt rumlige- og landskabelige forhold (s.5-23).

    Udviklingsskitsen introducerer to niveauer af byudvikling, ’Mere By’ og ’Bedre By’:

     

    1) Mere By

    I dette afsnit udpeges de steder hvor det er muligt at fortætte den eksisterende by, samt de steder, hvor der er mulighed for at udvide den eksisterende by (s. 25-27). Følgende tiltag foreslås:

    • Udnytte byens mellemrum med infill

    • Udvikle landsbystrukturen langs byens sydkant

     

    2) Bedre By

    I dette afsnit udpeges mulighederne for at styrke og forbedre de eksisterende byrums kvaliteter (s. 28-31). Det anbefales i rapporten at der udarbejdes planer for følgende tiltag:

    • Opgradering af Valløby Bygade

    • Etablering af et bytorv på hjørnet af bygaden ved kirken og forsamlingshuset

    • Helhedsplan for forskønnelse af området ved Branddammen

    • Etablering af en byfælled på bymarken ud mod Køgevej, tilhørende den gamle Præstegård

     

    Desuden peger udviklingsskitsen på problematikker vedrørende infrastruktur og trafiksikkerhed i og omkring Valløby(s. 32-34) og foreslår følgende tiltag:

    • Opgradering af Valløby Bygade

    • Etablering af stiforbindelser mellem Vallø Slot, Valløby og Strøby Egede, samt fra Gård- og Skovrækken og til Valløby.

    • Vurdering af trafiksikkerheden på de af borgerne udpegede utrygge steder, dvs. krydsene ud til Køgevej samt svinget på Kirkehøjen.

    Realisering af tiltagene i udviklingsskitsen er en langsigtet proces og vil kræve nye initiativer, fællesskaber og samarbejdsformer på tværs af forvaltning, borgere og eksterne parter.

    Tidsplan:

    Januar/februar 2019: Forslag i høring

    31. januar 2019: Borgermøde med præsentation v. konsulent Zoffmannholm

    Februar 2019: Indarbejdelse af kommentarer og bemærkninger

    Marts 2019: Behandling og godkendelse på udvalgsmøde

     

     

    Lovgrundlag

    Udviklingsskitsen relaterer sig til Planloven

     

    Udviklingsskitsens konsekvenser for gældende planer:

    • Nye tiltag og infill indenfor eksisterende byzone kræver lokalplan med mindre tiltagene kan realiseres indenfor evt. gældende lokalplaner.
    • Udvikling udenfor eksisterende byzone kræver, at der udlægges ny byzone. I så fald skal der jf. Fingerplanen, udtages et tilsvarende areal fra eksisterende udlagt byzone andetsteds i kommunen.
    • Udvikling udenfor eksisterende byzone skal ske gradvist, være af lokal karakter og skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byzone.
    • Udvikling udenfor eksisterende byzone vil kræve kommuneplantillæg, lokalplan samt dialog med Erhvervsstyrelsen.

     

    Økonomi

    Realisering af tiltagene i udviklingsskitsen vil kræve mobilisering af økonomiske ressourcer, på tværs af forvaltning, borgere og eksterne parter.

     

    Historik

    • 2017 stoppede PTU arbejdet med udvikling af et nyt boligområde syd for Valløby, med løftet om en ny proces for udvikling i og omkring byen.
    • 2. januar 2018 besluttede PMF på udvalgsmødet at genoptage sagen og indlede en dialog med borgerforeningen med henblik på et evt. kommende borgermøde.
    • September 2018 blev en ny proces omkring udviklingsplan for Valløby (light-udgave) igangsat, med landskabsarkitekterne Zoffmannholm som konsulent på planen.
    • 25. oktober 2018 blev der afholdt borgerworkshop for Valløbys borgere på Strøbyskolen

     

  • 220. Sag rejst af KB-medlem Jørgens Larsen, vedr. Skolevej, vinterbuskort

    application/pdf icon dagsordenspunkt_skolevej_-_vinterbuskort_behandlet_paa_moedet_6._september_2018_kl._1800_raadssalen_i_kommunalbestyrelsen_2018.docx_0.pdfapplication/pdf icon saerligt_trafikfarlige_veje_7._-_9._klasse_-stroebyskolen_0.pdfapplication/pdf icon trafikfarlige_skoleveje_2012-2016_20180529_0.pdfapplication/pdf icon saerligt_trafikfarlige_veje_7._-_9._klasse_-_store_heddinge_skole_0.pdfapplication/pdf icon saerligt_trafikfarlige_veje_7._-_9._klasse_-_hotherskolen_0.pdf

    Resume

    Sag rejst af KB-medlem Jørgen Larsen vedrørende skolevej, vinterbuskort.

    Indstilling

    KB-medlem Jørgen Larsen indstiller til PMT, at

    1. vinterbuskort til børn med særlig farlig cykelvej tildeles vinterbuskort fra uge 43 og frem til påskeferien.

    Beslutning

    Sagen udgået.

    Sagsfremstilling

    KB-medlem Jørgen Larsen har fremsendt følgende sagsfremstilling:

    "Jeg ønsker at beslutningen om vinterbuskort til børn med særlig farlig cykelvej tildeles vinterbuskort fra uge 43 frem til påskeferien. Hårlevvejen mellem Hårlev og Enderslev må i den mørke tid anses for at være en farlig vej. Børn på denne strækning burde tildeles vinterbuskort, også selvom distancen er under 4 kilometer. Er det rigtigt at det kun er dem fra Enderslev, der ikke har fået tildelt buskort i denne periode? Regner med at det bliver undersøgt, så jeg kan få et svar på mødet”

    Forvaltningens supplerende bemærkninger:

    Sagen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 6. september 2018. Referatet fra KB med tilhørende bilag er vedlagt sagen.

    Forvaltningen bevilger vinterbuskort med afsæt i Kommunalbestyrelsen beslutning.

    Ordningen med vinterbuskort evalueres på PMT mødet til april. I forhold til de anførte spørgsmål vil forvaltningen supplere med disse oplysninger i forbindelse med sagens behandling.

    Forvaltningen har ikke på det foreliggende grundlag set nærmere på evt. økonomiske konsekvenser.

  • 221. Sag rejst af KB-medlem Jørgens Larsen, vedr. rotter

    application/pdf icon handlingsplan_for_rottebekaempelse_2019_ny_0.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_rottehandlingsplan_2019-2021_behandlet_paa_moedet_4._december_2018_kl._1500_moedelokale_8_i_plan_miljoe_og_teknik_2018.docx_0.pdf

    Resume

    Sag rejst af KB-medlem Jørgen Larsen vedrørende rotter

    Indstilling

    KB-medlem Jørgen Larsen indstiller til PMT, at

    1. PMT tager en generel drøftelse af sagen

    Beslutning

    Sagen udgået.

    Sagsfremstilling

    KB-medlem Jørgen Larsen har fremsendt følgende sagsfremstilling:

    "Rotter er større plage i stevns kommune, og resten af landet.

    Kiratin ser ikke ud til at kunne løfte opgaven. Omfanget af rotter stiger, dagligvare må lukke ned .
    Derfor anbefaler jeg at man hjemtager opgaven, og ansætter lokale rottefænger til opgaven med et nært samarbejde med Klar forsygning. Utætte og dårlige kloakledninger er en stor årsag til vanskelighederne ved at bekæmpe rotterne effektivt. Jeg blev lovet ved sidst møde at man ville flytte fælderne fra Strøby Egede til Hårlev, er det gjort.

    Hvornår udløber deres kontrakt.

    Hvor mange rotter er der fysisk fanget i deres fælder.

    Uglekasser har vi snakket om i et år nu, bliver det til noget eller er det bare snak"

     

    Forvaltningens supplerende bemærkninger:

    Sagen blev behandlet på Plan, Miljø og Teknik mødet den 4. december 2018. Referatet af dagsordenpunktet med tilhørende bilag er vedlagt sagen.

    Forvaltningen har på det foreliggende grundlag p.t. ikke undersøgt nærmere omkring en evt. hjemtagelse.

  • 222. Placering af havvindmøllepark, henvendelse fra ministeriet

    application/pdf icon notat_om_placering_af_ny_havvindmoellepark_til_beroerte_kommuner-1.pdf_0.pdfapplication/pdf icon brev_til_anette_mortensen.pdf_0.pdf

    Resume

    Stevns Kommune har modtaget en henvendelse fra Energi- Forsynings- og Klimaministeriet om en mulig placering af en havvindmøllepark ved Kriegers Flak.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til ØU via PMT, at

    1. ministeriets henvendelse drøftes.

    Beslutning

    Udvalget er positivt indstillet overfor placeringen af havvindmølleparken på Kriegers Flak.

     

    Varly Jensen (O) ønsker at der efterspørges oplysninger hos ministeriet om hvor landanlægget skal placeres.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommune har den 2. januar 2019 modtaget en henvendelse fra Energi- Forsynings- og Klimaministeriet om en mulig placering af en havvindmøllepark ved Kriegers flak. Se vedlagte brev og notat.

     

    Ministeriet har foretaget en første screening af mulige placeringer af en havvindmøllepark. Screeningen peger på en placering i Nordsøområdet eller ved Kriegers Flak. Energiforligskredsen har på baggrund af screeningen besluttet at der skal arbejdes videre med en af de to placeringer.

     

    Dialogen med de berørte kommuner er planlagt til at foregå i januar. Ministeren har inviteret Stevns, Faxe, Vordingborg og Køge kommuner til et dialogmøde den 18. januar om placeringen ved Kriegers Flak. Der afholdes tilsvarende dialogmøde med de kommuner der er berørt af en placering i Nordsøen. Ministeriet ønsker inden den 25. januar 2019 en skriftlig tilkendegivelse fra de berørte kommuner på placeringen af en havvindmøllepark. I marts måned 2019 træffes beslutning om hvilket område der skal indgå i et udbud. Havvindmølleparken vil blive tilsluttet elnettet i perioden ultimo 2024-2027.

     

    En vindmøllepark ved Kriegers Flak vil kunne ses fra Stevns Klint og de attraktioner der ligger langs kysten. Landanlægget, hvor strømmen skal føres i land vil blive placeret i bunden af Køge Bugt mellem Strøby Egede og Køge. Der vil i etableringsfasen være behov for at etablere en række arbejdspladser. Det er dog ikke givet at det bliver i Stevns Kommune. 

     

    Økonomi

    Placeringen af en havvindmøllepark har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune

  • 223. Diverse orienteringer - PMT den 8. januar 2019 (Lukket)

  • 224. Underskriftsark (Lukket)