Referat

  • 287. Åben dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af åben dagsorden for KB den 19. december 2018.

     

    Beslutning

    Godkendt.

  • 288. Udtræden af Østsjællands Beredskab (ØSB)

    application/pdf icon pressemeddelelse_oestsjaellands_beredskab_13._december_2018.pdf.pdfapplication/pdf icon vedtaegter_for_oestsjaellands_beredskab.pdfapplication/pdf icon strategiplan_2016-2020_for_oestsjaellands_beredskab_0.pdf

    Resume

    Stevns Kommune har siden 2015 været medlem af et fælles beredskab med kommunerne Køge, Roskilde, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje Taastrup. Et samlet beredskab for mere end 300.000 borgere.

     

    Køge og senere Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje Taastrup har i december måned 2018 meldt sig ud af det fælles beredskab med virkning fra senest den 1. januar 2021. På grund af den meget usikre økonomiske situation for de 3 tilbageværende kommuner (Stevns, Roskilde og Solrød) skal Stevns allerede nu beslutte sig for at blive i fællesskabet eller udmelde sig med virkning fra senest den 1. januar 2021.

    Indstilling

    Borgmesteren indstiller til KB via ØU, at

     

    1. Stevns Kommune i lighed med de øvrige kommuner i beredskabet melder sig ud med senest virkning den 1. januar 2021
    2. borgmesteren bemyndiges til at optage forhandlinger med Roskilde, Solrød og Køge kommuner med henblik på at etablere et nyt beredskabsmæssigt samarbejde med en eller flere af de nævnte kommuner.

    Økonomiudvalget, 19. december 2018, pkt. 198:

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Indstillingen anbefales.

     

    Forvaltningen bedes fortsat understøtte de politiske drøftelser, og fremlægge erfaringerfra andre beredskaber.

     

    Mogens Haugaard (N) anbefaler, at hele Økonomiudvalget inddrages i forhandlingerne om Stevns Kommunes fremtidige beredskabssamarbejde.

    Ligeledes beder liste N om en beregning på indtræden i Midt-og Sydsjællands Brand & Redning.

     

     

    Beslutning

    Borgmesterens indstilling godkendt.

     

    2 medlemmer (Liste N) anbefaler, at hele Økonomiudvalget inddrages i forhandlingerne om Stevns Kommunes fremtidige beredskabssamarbejde.

    Ligeledes beder liste N om en beregning på indtræden i Midt-og Sydsjællands Brand & Redning.

    Sagsfremstilling

    Østsjællands Beredskab blev etableret i 2015 af kommunerne Greve, Høje-Taastrup, Roskilde, Køge, Solrød, Vallensbæk, Ishøj og Stevns. Formålet med samarbejdet var at drive et effektivt og rentabelt beredskab.

     

    De 8 ejerkommuner (Beredskabskommissionen) har den 13. december 2018 drøftet muligheden helt at opløse Østsjællands Beredskab senest 1. januar 2021. Der er 2 års opsigelse i henhold til vedtægterne. Kan forkortes hvis der er enighed om dette. På mødet blev det konkluderet, at en opløsning af selskabet var sandsynlig, da kun 3 ud af de 8 kommuner fortsat stod til at skulle fortsætte selskabets drift, herunder evt. at dække udgifter som fortsat var til stede efter udtræden af de 5 kommuner. En fortsat drift og økonomi på disse forudsætninger ville derfor være for usikkert og sandsynligvis meget dyrt for de 3 kommuner.

     

    På Beredskabsmødet meddelte derfor Roskilde, Stevns og Solrød, at de ville forelægge den nye situation for deres respektive Kommunalbestyrelser og Byråd inden nytår med henblik på at udtræde på samme tidspunkt som de øvrige 5 kommuner. En opløsning ville herefter ske som aftalt i de fælles vedtægter for selskabet.

     

    Som nævnt rummer vedtægterne en mulighed for udtræden med 2 års varsel. Kommunerne skal inden udgangen af december måned meddele deres beslutning til beredskabet. Bliver selskabet enige om at arbejde på en hurtigere udtræden kan dette aftales i Beredskabskommissionen. De foreløbige undersøgelser om dette indikerer, at en udtræden og dermed en ”bodeling” som minimum tager over 1 år. I forhold til at se på nye beredskabssamarbejder for Stevns Kommune er der således tid til at foretage forskellige sonderinger. Det gælder bl.a. et samarbejde om specialistfunktioner.

     

    I forhold til selskabets medarbejdere og borgere udtrykker Beredskabskommssionen det således,  at når de enkelte kommuner har truffet en beslutning om deres medlemskab vil ejerne af Østsjællands Beredskab se på en plan for en proces hen mod en ny model for beredskabet i Østsjællands Beredskabs nuværende område. Det er for beredskabskommissionen vigtigt at understrege, at det vigtigste i den proces, der nu indledes, er at sikre en stabil drift i alle områder. Processen betyder således ikke noget for de igangværende forhandlinger om en ny aftale med Falck. Man er glade og stolte over beredskabets dygtige medarbejdere, som hver dag holder borgere og virksomheder trygge uanset hvordan beredskabsenhederne er skruet sammen. (ordlyd i pressemeddelelse)

     

    Der er pt. forhandlinger med Falck om en ny 8-årig kontrakt, som skal indgås uanset beredskabets situation. Uanset at længden på kontrakten således er længere en udmeldelsesfristen på 2 år forventes det, at den kan fortsætte uændret i alle de nuværende beredskabsområder. Stevns har i den forbindelse sit helt eget dækningsområde, som så er dækket de kommende 8 år.

    Lovgrundlag

    Beredskabsloven.

    Økonomi

    Der foreligger ikke en opgørelse over udgifterne for en udtræden eller opløsning af selskabet. Det må dog påregnes, at der vil komme udgifter til mange forskellige ting, herunder advokat- og revisor omkostninger. Endvidere udgifter til diverse kontrakter, som skal opsiges med diverse leverandører. Stevns Kommunes andel er bestemt i vedtægterne. Forvaltningen vil løbende holde Økonomiudvalget orienteret om status på bodelingen.

  • 289. Beskæftigelsesplan 2019

    application/pdf icon beskaeftigelsesplan_stevns_2019_0.pdf

    Resume

    Jobcenter Stevns skal i henhold til ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.”: Beskæftigelsesplan og resultatrevision, udarbejde en Beskæftigelsesplan.

    "Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats".

    Beskæftigelsesplanen anvendes til at give et overblik over, hvordan Stevns Kommune har planlagt at imødegå de beskæftigelsespolitiske udfordringer, samt hvilke mål og strategier, der skal arbejdes efter ud fra de 7 udpegede ministermål.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til KB via AET, at

    1. KB godkender beskæftigelsesplan 2019.

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 5. december 2018, pkt. 113:

    Ikke til stede: Jacob Panton Kristiansen

    Anbefales.

    Beslutning

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, som tager afsæt i beskæftigelsesministerens mål. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og resultatkrav samt kommunens overordnede strategiske prioriteringer.

    Beskæftigelsesplanen redegør for, hvordan og med, hvilke midler Stevns Kommune vil tilrettelægge indsatsen i 2019, så vejen til job eller uddannelse bliver så kort som mulig for borgerne.

    Beskæftigelsesplanen fungerer som:

    • Borgernes og politikernes overblik over retningen i beskæftigelsesindsatsen
    • Et retningsgivende arbejdsredskab for medarbejderne i Arbejdsmarked

     

    I år er beskæftigelsesplanen blevet til i samarbejde med medarbejderne i Arbejdsmarked, hvor de har gjort deres indflydelse gældende, både i forhold til mål for den beskæftigelsesrettede indsats og i forhold de overordnede strategier.

     

    Strategi

    Stevns Kommune har en strategi, der tager afsæt i evidens dvs. metoder og tilgange, der er afprøvet for at sikre bedst mulig progression for borgerne og med det udgangspunkt, at borgeren er i centrum for sin vej mod selvforsørgelse. Konkret betyder det:

    • VIRKSOMHEDSRETTET: Vi arbejder virksomhedsrettet, borger skal hurtigst muligt få tilknytning til en arbejdsplads, fordi forskning har vist, at virksomhedsrettet indsats er den korteste vej til hel eller delvis selvforsørgelse
    • FOKUS PÅ TID OG VARIGHED: Vi svarer hurtigt og handler hurtigt. Fordi tid er vigtig. Vi er optaget af længden på borgerens ledighed, da vi ved, at længden på ledighedsperioden har betydning for borgerens mulighed for at blive selvforsørgende.
    • MÅLRETTEDE SAMTALER MED KVALITET: Samtaler med kvalitet og fokus på arbejdsmarked med høj frekvens, fordi forskning har vist, at hyppige samtaler er medvirkende til at bringe borgerne hurtigere i beskæftigelse

     

    Mål

    Det helt overordnede effektmål for beskæftigelsesplanen er, at flere borgere på midlertidig ydelse opnår beskæftigelse. Således er det Stevns Kommunes mål at andelen af borgere (16-66 år) der er i beskæftigelse fortsat vil ligge over landsgennemsnittet.

     

    Arbejdsmarked er særligt fokuseret på den virksomheds rettedeindsats

     

    Resultatmålene tager udgangspunkt i ministermålene, hvoraf de 6 første blev offentliggjort i juni 2018 mens det 7. og sidste mål blev offentliggjort i september 2018.

     

    Ministermål:

    1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse
    2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
    3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
    4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.
    5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes
    6. Udsatte ledige skal have en indsats
    7. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

     

    Der er i alt 12 detailmål i beskæftigelsesplan 2019. Disse kan opsumeres således:

    • Virksomhedsindsatsen styrkes
    • Sagsvarighed falder
    • Flere flygtninge kommer i uddannelse eller job
    • Flere kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver helt eller delvist selvforsørgende
    • Øget kontrol i forhold til udbetalinger

     

    Det videre forløb for Beskæftigelsesplan 2019

    Efter godkendelse af Beskæftigelsesplan 2019, fremsendes planen til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjælland til orientering.

    Beskæftigelsesplan 2019 offentliggøres på www.stevns.dk

    Lovgrundlag

    Jobcenter Stevns skal i henhold til ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.”: Beskæftigelsesplan og resultatrevision, udarbejde en Beskæftigelsesplan

    Af lovgrundlaget (§ 4, stk. 1-3) vedrørende Beskæftigelsesplanen. Det stammer fra ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.”:

    Beskæftigelsesplan og resultatrevision

     

    § 4. "Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats".

    Stk. 3. "Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering".

    Økonomi

    I Beskæftigelsesplan 2019 er der ikke indsat et budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Stevns i 2019.

  • 290. Ressourcetildelingen til tosprogede - ændring

    application/pdf icon skrivelse_til_stilling_som_sprogpaedagog_2_2_0.pdf

    Resume

    Der ønskes en mere målrettet indsats for at kunne styrke tosprogede børn til at kunne indgå i almen klasse uden særlige støtteforanstaltninger ved skolestart.

     

    Udvalget skal på den baggrund tage stilling til en ændret tildeling af ressourcerne til tosprogede børn.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. ressourcestyringsmodellen på skoleområdet ændres fra skoleår 2019/2020, så tildelingen til to-sprogede ændres fra 750 til 1.019 årlige undervisningstimer pr. stilling.
    2. de frigjorte midler på 125.000 kr. i 2019 og 300.000 kr. i overslagsårene bruges til opnormering af Familiehuset (lønsum) på to-sprogsområdet for de 0-6 årige med 19 ugentlige timer. 

      Alternativt forslag (forelagt BUL 04.12.18):

    3. opnormere Familiehuset (Lønsum) med 125.000 kr. i 2019 og 300.000 kr. i 2020 og overslagsårene.

    4. finansiere opnormeringen ved at reducere Børn & Lærings lønsum med 125.000 kr. i 2019.

    5. finansiere opnormeringen ved at reducere Børn & Lærings lønsum med 200.000 kr. og reducere ressourcetildelingen til to-sprogede på skoleområdet med 100.000 kr. i 2020 og overslagsårene.

    Børn, Unge og Læring, 4. december 2018, pkt. 116:

    Sagen genoptages fra tidligere møde. Forvaltningen anmodes om at kigge på alternativ finansiering.

     

    Indstillingens punkt 3 og 4 anbefales.

    Fra 2020 og frem finansieres opnormeringen ved at reducere Børn & Lærings lønsum med 200.000 kr., og ved at de resterende 100.000 kr. indgår i budgetforhandlingerne. 

     

    Økonomiudvalget, 11. december 2018, pkt. 191:

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    BUL's indstilling anbefales.

    Beslutning

    ØU's indstilling godkendt.

    Sagsfremstilling

    Supplerende oplysninger til BUL den 4. december 2018:

    Talehørekonsulent Jeanne Windsmose Christensen deltager under punktet.

     

    Der er fra Børn og Læring undersøgt, om der kan findes alternativ finansiering til opnormering af 2-sprogsområdet for 0-6 årige.

     

    Der kan i 2019 findes finansiering på 125.000 kr. til dette fra Børn & Lærings lønsumsstyring, hvor der er ledige midler fra det tidspunkt, hvor børnetallet i dagplejen faldt og dermed mindre behov for tilsynstimer.

    Denne lønsumspulje kan yderligere i overslagsår 2020 og frem, reduceres med 200.000 kr. til permanent medfinansiering, det resterende behov for medfinansiering, 100.000 kr., foreslås fundet via reduktion i ressourcetildeling til 2-sprogede børn på folkeskoleområdet.

     

    BUL den 13. november 2018:

    Kommunalbestyrelsen har som en del af budget 2019 besluttet, at der skal ske en vurdering af brugen af to-sprogede børn på tværs af institutioner og aldersgruper med udgangspunkt i, at det skal være økonomisk udgiftsneutralt.

     

    Stevns Kommune har i de senere år fået en del flere tosprogde børn. Der er et ønske om, at disse børn tilbydes bedre støtte i deres sprogudvikling, derfor foreslås det at opnormere den nuværende sprogpædagogstilling i tale-/høreteamet fra 18 ugentlige timer til 37 ugentlige timer. De ekstra 19 timer skal varetage tosprogsområdet.

     

    I 2017 var der ca. 30 tosprogede børn i daginstitutionerne, der modtog ekstra sprogstimulering, hvoraf ca. 10 blev indstillet til PPR.

     

    Det er meget vigtigt, at der kommer mere viden ind i daginstitutionerne om tosprogede børns sproglige udvikling, så man ikke forveksler tosprogede børn med børn med specialpædagogiske behov. Derfor er der behov for, at der arbejdes mere systematisk inden for tosprogsområdet med klare procedurer for opsporing og visitering af børnene samt ressourcestyring og evaluering af praksis. Dette vil give et bedre grundlag for at sikre, at alle tosprogede børn får den sproglige støtte, som de har behov for. På sigt vil det reducere antallet af indstillinger af tosprogede børn til PPR og dermed styrke tosprogede børn til ved skolestart i højere grad at kunne indgå i en almen klasse uden særlige støtteforanstaltninger.

     

    Det er tanken, at den øgede kapacitet opnås via ansættelse bliver i PPR, og der primært vil være fokus på følgende tre temaer:

    • Sprogstimulering i praksis
    • Samarbejde med forældrene
    • Opkvalificering af personalets kvalifikationer.

     

    Tale-/høreteamet har udarbejdet nærmere beskrivelse af indsatser mm. vedr. tosprogsområdet og opnormeringen, som vedlægges i bilag til sagen.

     

    Finansiering af opnormeringen

     

    En øget indsat på tosprogsområdet for de 0-6 årige vil på sigt give børnene bedre muligheder, når de starter i skole. Det foreslås derfor en ændring af den tildeling, som skolerne får til tosprogede elever.

    Jf. ressourcestyringsmodellen for undervisning og fritid tildeles skolerne midler til tosprogsundervisning med 313,5 årlige timer pr. 1-3 elever. Hidtil er tildelingen af midlerne sket ud fra den fagopdelte undervisning (lærer), hvor en stilling pt. svarer til 750 årlige undervisningstimer. Ændres denne tildeling til understøttende undervisning (lærer), hvor den årlige undervisningstid er 1.019 timer, vil der kunne hentes et provenue.

     

    Med de forventede elevtal i budget 2019 vil ændringen betyde at skolerne tildeling til tosprogede vil blive reduceret med ca. 300.000 kr. (helårsvirkning), hvilket vil kunne finansierie de 19 timer til tale-/høreteamets opnormering på tosprogsområdet.

     

    Opnormeringen af indsatsen for de 0-6 årige og en eventuel ændring i ressourcetildelingen af tosprogsmidler er drøftet med skolelederne og områdelederne.

    På kort sigt vil ændringen betyde, at skolerne får færre midler til at løse opgaven, uden at denne markant reduceres. På længere sigt er det Børn og Lærings forventning, at den tidligere indsats i 0-6 års alderen, som minimum vil reducere skolernes behov for indsats med den sum der overflyttes til tidlig indsats.

     

    Lovgrundlag

    BEK. 1053 - om folkeskolens undervisning i dansk som andet sprog.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da der sker om omplacering af midler fra skoleområdet/dagtilbudsområdet til Familiehuset.

  • 291. Nye tegningsberettigede i forvaltningen - godkendelse

    Resume

    I henhold til Lov om kommuernes styrelse (§ 32) skal der ske bemyndigelse af Kommunalbestyrelsen for tegningsret af køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtigelser.

     

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller KB, at

     

    1. direktør Kasper Sonne og direktør Hanne Stensen Christensen, foruden Kommunaldirektør Per Røner, bemyndiges til på Stevns Kommunes vegne at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtigelser i forening med enten Kommunalbestyrelsens formand, første næstformand eller anden næstformand.

     

     

    Beslutning

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    I henhold til lov om kommunernes styrelse (§32) skal dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtigelser underskrives af Kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget hertil af Kommunalbestyrelsen.

     

    Personen der skal bemyndiges udover Kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) skal være navngivet. Der er ikke noget til hinder for, at Kommunalbestyrelsen udpeger flere personer.

     

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse.

  • 292. Busrute 99N - regionale besparelser

    application/pdf icon notat_99n_0.pdf

    Resume

    I forbindelse med regionale nedskæringer i busdriften skal det vurderes om rute 99N skal overtages af kommunerne. 

     

    Grundet en teknisk fejl er sagen ikke blevet lagt korrekt i kø til Økonomiudvalgets- og Kommunalbestyrelsens behandling på møderne i forlængelse af Plan, Miljø og Teknik den 13. november 2018. På bagrund af sagens hastende karakter har borgmesteren efter mailhøring truffet en formandsbeslutning, og godkendt PMT's anbefaling. Den originale sagsfremstilling fremsendes derfor til efterretning for ØU og KB.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1.  busdriften for rute 99N overtages af Stevns Kommune fra 2020, uafhængigt af beslutning fra Faxe Kommune

    I fald udvalget træffer afgørelse om at sige ja til pkt. 1 skal punkt 2 og 3 behandles

    2.  ruten skal afkortes såfremt Stevns Kommune alene skal drive buslinjen

    3.  der afsættes budget til drift i 2020 og overslagsår til drift af rute 99N

      

    Plan, Miljø og Teknik, 13. november 2018, pkt. 184:

    Udvalget anbefaler en overtagelse af rute 99N.

     

    Varly Jensen (O) kan kun godkende punkt 3.

     

     

    Økonomiudvalget, 11. december 2018, pkt. 192:

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Taget til efterretning.

    Udvalget er enige om at anbefale, at bussen alene kører på Stevns.

    Planlægning af selve ruten sker de kommende måneder.

    Beslutning

    ØU's indstilling godkendt.

    Sagsfremstilling

    Supplerende bemærkninger til sagen:

     

    Bemærk tekst i sagsresumé.

     

    Sagen fremsendes til efterretning.

     

    Oprindelig sagsfremstilling:

     

    I forbindelse med regionens budgetforhandlinger for 2019 skal der findes 20.0 mio. kr. i besparelse på Offentlig trafik.

     

    I den forbindelse har Region Sjælland fået udarbejdet et besparelseskatalog af Movia. I Stevns Kommune peges på rute 99N som er en natbus der betjener Køge, Stevns og Faxe kommuner.

    Natbussen betjener ca. 60 passagerer pr. weekend i Stevns Kommune og det vurderes at være en blanding af kørsel hjem fra byen samt kørsel i forbindelse med arbejde på skæve arbejdstider.

     

    Teknik og Miljø har i den forbindelse fået udarbejdet notatet, som er vedlagt sagsfremstillingen som bilag.

     

    I forbindelse med behandlingen i regionens udvalg, er det besluttet, at rute 99N er udlagt som en del af den besparelse, som skal endelig behandles på regionsrådsmødet d. 3. december 2018. Det forventes, at indstillingen fra udvalget godkendes.

     

    I forbindelse med de kommende regionale besparelser har regionen afholdt møde med Stevns Kommune, hvor Teknik og Miljø, Flemming Petersen (V) og Anette Mortensen (V) deltog. På mødet er der fremkommet en mulighed for at region Sjælland vil bibeholde driften af rute 99N i hele 2019 såfremt busdriften overtages i 2020 af en eller flere af de kommuner som ruten gennemkører.

     

    Teknik og Miljø har været i kontakt med Køge og Faxe Kommune for at undersøge hvilke scenarier som vurderes mulige.

     

    Fra Køge Kommune Tekniske forvaltning har vi fået oplyst at de ikke agter at overtage buslinjen fra regionen.

     

    Teknik og Miljø har fået oplyst af Faxe Kommunes Tekniske forvaltning, at der primært er fokus på én buslinje som skal nedlægges mod Faxe Ladeplads. Derfor vurderes det ikke for nuværende, at der vil være midler til 99N men det vil bero på en politisk afgørelse på deres udvalgsmøde i ultimo november og det er derfor aftalt at beslutningen fra Stevns Kommune sendes til Faxe Kommunes Tekniske forvaltning

     

     

    Teknik og Miljø har i samarbejde med Movia vurderet at der er tre scenarier for at viderefører driften af busrute 99N

    1. Ruten videreføres i samarbejde med Faxe Kommune
    • Movia vurderer at det vil koste Stevns Kommune 230.000 kr. i årligt tilskud
    1. Ruten videreføres alene af Stevns Kommune med nuværende busrute
    • Movia vurderer at det vil koste Stevns Kommune 270.000 kr. i årligt tilskud
    1. Ruten videreføres alene af Stevns Kommune men hvor ruten afkortes således den ikke kører ind i Faxe Kommune
    • Movia vurderer at det vil koste Stevns Kommune 230.000 kr. i årligt tilskud

     

     

     

     

  • 293. Sag rejst af KB-medlem Jan Jespersen, vedr. fleksible udlejningskriterier

    application/pdf icon bilag_1_-_ny_aftale_om_fleksible_kriterier_for_udlejning_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_-_aftale_om_udlejning_af_hver_4._bolig_0.pdfapplication/pdf icon bilag_3_-_tidligere_godkendelse_af_aftale_om_fleksible_udlejningskriterier_0.pdf

    Resume

    Sag rejst af KB-medlem Jan Jespersen vedrørende fleksible udlejningskriterier fremsendt af Lejerbo. Kriterierne er godkendt af AET den 5. december 2018.

    Indstilling

    KB-medlem Jan Jespersen indstiller til KB, at

    1. der stemmes om, hvorvidt godkendelse af de fleksible udlejningskriterier skal fastholdes.

    Beslutning

    AET's beslutning fastholdes.

     

    Imod stemte 2 medlemmer (liste Ø).

    Sagsfremstilling

    KB-medlem Jan Jespersen har fremsendt ønske om, at sag vedr. godkendelse af fleksible udlejningskriterier fremsendt fra Lejerbo behandles i KB. Sagen er behandlet og godkendt af et flertal i AET den 5. december 2018. Med følgende protokollering: ”Indstillingen godkendes af et flertal bestående af Thomas Overgaard (A), Line Krogh Lay (B) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C).

     

    Sejer Folke Henriksen (Ø) kan ikke godkende indstillingen idet han ikke ønsker at der sker en forskelsbehandling af borgere uden fast arbejde.”

     

    Eksisterende sagsfremstilling fra AET:

     

    ”Stevns Kommunen har i forvejen anvisningsretten på 25 % af de ledige familieboliger, som tilhører Lejerbo Stevns.

    Aftalen om udlejning efter særlige kriterier omhandler de resterende 75 % af Lejerbo Stevns familieboliger, og har således ikke indflydelse på de 25 % som Stevns Kommune anviser til.

     

    Der henvises til bilag 1 - §3 og §4. ”

     

    Forvaltningens supplerende bemærkninger til brug for KB´s behandling den 19. dec. 2018:

     

    Lejerbo oplyser, at de fleksible udlejningskriterier er praksis for alle kommuner:

     

    ”Årsagen til disse aftaler er at sikre en afbalanceret beboersammensætning understøttes ved at arbejde med  boligsociale tiltag, der fremmer beskæftigelsesgraden i boligafdelingerne, samt tilgodeser ældre med behov for en bolig der er egnet som ramme om et liv som ældre.

     

    Det er et værktøj til at få en homogen beboersammensætning. Og da det kun er en del der går til fleksibel udlejning og resten til alm. venteliste, er det ikke et stort indgreb på den måde det lejes ud nu”.

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

  • 294. Spørgetid for borgere i Kommunalbestyrelsen

    Beslutning

    Drøftet.

    Sagsfremstilling

    Retningslinjer for spørgetid i Kommunalbestyrelsen

     

    • Spørgetid afholdes mellem Kommunalbestyrelsens møder for åbne og lukkede døre.
    • Spørgetiden har en samlet varighed af max. 15. minutter med formanden som ordstyrer.
    • Kun et enkelt medlem fra hver gruppe må besvare spørgsmålet fra borgerne og besvarelsen skal være kort.
    • Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold.
    • Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens spørgetid, skal være formanden i hænde 14 dage før det pågældende møde i Kommunalbestyrelsen.

    Retningslinjerne trådte i kraft den 8. oktober 2009.

     

  • 295. Lukket dagsorden - godkendelse

    Beslutning

    Godkendt.

     

  • 296. Køkkener til frokostordning - Anlægsbevilling

    Beslutning

    ØU's indstilling godkendt.

     

  • 297. Ejendom - køb eller kondemnering

    Beslutning

    ØU's indstilling godkendes.

     

  • 298. Salg af grunde

    Beslutning

    ØU's indstilling godkendt.

     

    2 medlemmer (Liste O) stemmer imod, og henviser til sin protokollering i ØU.

     

  • 299. Diverse orienteringer - KB den 19. december 2018 (Lukket)

  • 300. Underskriftsark (Lukket)