Referat

  • 128. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for PMT den 21. august 2018.

     

    Beslutning

    Godkendt

  • 129. Budgetopfølgning pr. 31. maj 2018

    application/pdf icon budgetopfoelgning_2_2018_pmt.pdfapplication/pdf icon anlaeg_bop_2_pr_31_05_18_-_pmf.pdf

    Resume

    Plan, Miljø og Teknik skal behandle budgetopfølgning 2, pr. 31. maj 2018, og udvalgets anbefalinger sendes videre til Økonomiudvalget.

     

    Budgetopfølgning 2 viser et samlet forventet merforbrug på 3,0 mio. kr. på serviceudgifter, hvor budgetopfølgning 1 viste et mindreforbrug på 0,215 mio. kr.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til PMT, at

     

    • udvalget behandler budgetopfølgning 2, pr. 31. maj 2018
    • udvalget sender PMT's anbefalinger videre til ØU.

    Beslutning

    Fremsendes til ØU.

     

    Anbefalingerne på anlæg sendes videre til ØU.

     

    Varly Jensen (O) ønsker at anlæg indgår i en samlet vurdering.

     

    Sagsfremstilling

    Der er foretaget budgetopfølgning på Plan, Miljø og Tekniks budgetområde pr. 31. maj 2018.

     

    Resultatet af budgetopfølgningen er følgende:

     

    Serviceudgifter inden for servicerammen

     

    På serviceudgifterne er der en forventet afvigelse på 2,8 mio. kr. Heraf kan de -0,2 mio. kr. henføres til forventet overførsel af over- og underskud. Den resterende afvigelse på -3,0 mio. kr. består af et mindreforbrug på Kollektiv trafik som modsvares af merforbrug på henholdsvis Vejvæsen, Faste ejendomme, Materielgården og Natur og Miljø.

     

    De største afvigelser er merudgifter på vintertjenesten, reparationer af vejarealer, skadedyrsbekæmpelse, rengøringskorps samt udgifter, der er lovpligtige på materielgården samt reparation af lyssignal m.v. Denne merudgift bliver modsvaret af en mindreudgift på 0,9 mio. kr. vedr. kollektiv trafik.

      

    Serviceudgifter udenfor servicerammen

     

    Der er afvigelse på 0,226 mio. kr. ved tab på ældreboliger.

     

    Brugerfinansierede område

     

    På det brugerfinansierede område er der ingen afvigelse.

     

    Anlæg (Tidligere PMF)

     

    På anlæg er der et forventet mindreforbrug på 9,8 mio. kr. hvoraf de  8,7 mio. kr. forventes pt. overført til 2019. Af den forventede overførsel på 8,7 mio. kr., anbefales det at igangsætte anlæg for i alt 3,0 mio. kr. allerede i 2018, som pt. er sat på "hold". Afvigelserne og eventuelle bemærkninger fremgår af vedhæftede bilag.

     

    Økonomisk politik

     

    Den økonomiske politik skal overholdes, så tillægsbevillinger undgås. I modsat fald skal der altid foreslås alternativ finansiering.

     

    På serviceudgifter inden for servicerammen overholder de enkelte fagudvalg deres budgetter, eventuelle overskridelser på de enkelte områder skal finansieres inden for eget budget. Hvis dette ikke er muligt kan udvalget via Økonomiudvalget søge dækning via en bufferpulje, der kan imødegå svært styrbare områder. I praksis sker en eventuel overførsel fra bufferpuljen ved budgetopfølgning 3.

     

    Økonomi

    Budgetopfølgningen er en status på det forventede regnskab. I det omfang der er behov for tillægsbevillinger og omplaceringer, søges de ved budgetopfølgning 3, pr. 30. september 2018.

  • 130. Revurdering af budget 2019-2022 - PMT

    application/pdf icon 01_-_pmt_21.08.18_-_forudsaetninger_budgetforslag_2019_v2.pdfapplication/pdf icon 02_-_pmt_21.08.18_-_budgetforslag_2019_v2_-_indarbejdede_aendringer_med_beslutninger_21.08.18.pdfapplication/pdf icon 03_-_pmt_21.08.18_-_budgetforslag_2019_v2_-_lov-_og_cirkulaerermed_beslutninger_21.08.18.pdfapplication/pdf icon 04_-_pmt_21.08.18_-_budgetforslag_2019_v2_-_udover_vedtaget_service_med_beslutninger_21.08.18.pdfapplication/pdf icon 05_-_pmt_21.08.18_-_budgetforslag_2019_v2_-_balancekatalog_med_beslutninger_21.08.18.pdfapplication/pdf icon 06_-_pmt_21.08.18_-_budgetforlag_2019_v2_-_anlaeg.pdfapplication/pdf icon 07_-_pmt_21.08.18_-_budgetforslag_2019_v2_-_afledt_drift_med_beslutninger_21.08.18.pdfapplication/pdf icon takster_og_mellemvaerende_renovation_b2019.pdf

    Resume

    Alle fagudvalg revurderer budgetforslag 2019-2022 på egne politikområder i august. Budgetforslagene indgår i kommunens samlede budgetforslag for 2019, version 2, som ifølge tidsplanen skal være klar i august måned 2018 og vil indgå i 1. behandlingen af budget 2019-2022.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til PMT, at

    1. udvalget behandler revurdering af budgetforslag 2019-2022
    2. udvalgets anbefalinger sendes videre til KB via ØU

    Beslutning

    Fremsendes til ØU  

     

    De indarbejde ændringer kan anbefales og udvalgets anbefalinger fremgår af forslagsark, Varly Jensen (O) afventer.

     

    Budgetforslag 2019 - "skal" anlæg for 35 mio anbefales.

     

    Sagsfremstilling

    Fagudvalgene behandlede i maj og juni måned budgetforslag for 2019 og overslagsårene 2020-2022.

     

    Udvalget får nu mulighed for at vurdere budgetforslaget på egne politikområder på baggrund af økonomiaftalen for 2019 samt budgetopfølgning pr. 31. maj (bop 2).

     

    Økonomiudvalget samler op på behandlingen i fagudvalgene og fremsender på baggrund heraf budgetforslag for 2019 til 1. behandling i KB den 6. september.

     

    KB 2. behandler budget 2019-2022 den 11. oktober.

     

    Budgetforslag

    Følgende ændringer indarbejdes i version 2:

    • Overførselsudgifter

    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau

    • Ændringer som følge af demografisk udvikling

     

    Følgende ændringer til budgettet indarbejdes ikke i version 2, men indgår i det videre budgetarbejde:

    • Lov- og cirkulæreændringer

    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau

    • Afledt drift af nye anlæg

    • Balancekatalog

    • Ønsker til nye anlæg

     

    Budgetforslag 2019, version 2 på PMT's område:

     

    På PMT's områder er der i 2018, version 2, indarbejdet følgende ændringer til basisbudget 2019:

    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau: -2,168 mio. kr.

    • Ændringer som følge af demografisk udvikling: 0,0 mio. kr.

     

    Herudover indgår der i budgetforslag 2019 følgende forslag til videre prioritering:

    • Lov-og cirkulæreprogram: 0,1 mio. kr.

    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau (max. forslag): 0,543 mio. kr.

    • Balancekatalog (max. forslag): -0,830 mio. kr.

    • Afledt drift af anlægsforslag: 0,132 mio. kr. (år 2019) - 0,490 mio. kr.(år 2022)

    • Ønsker til anlæg: 80,637 mio. kr.

      

    Der henvises i øvrigt til sagsfremstilling og beslutningsark fra udvalgsmødet den 12. juni 2018.

     

    Økonomisk politik

    I Stevns Kommunes økonomiske politik er det anført, at den strukturelle balance både i budgetåret og overslagsårene bør udvise et overskud, som kan finansiere prioriterede anlægsinvesteringer og eventuelle økonomiske konjunkturudsving. Derudover er der en målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen skal udgøre minimum 80 mio. kr.

     

    Økonomi

    De økonomiske konsekvenser af de fremlagte budgetforslag fremgår af sagsfremstillingen og de vedhæftede bilag.

  • 131. Trafikplan - præsentation af høringsforslag

    application/pdf icon trafikplan_stevns_hoeringsforslag_2018.pdfapplication/pdf icon trafikplan_stroeby_egede_hoeringsforslag_2018.pdfapplication/pdf icon bilag_trafikplan_stevns_samlet.pdf

    Resume

    Sweco kommer og præsenterer høringsforslagene til trafikplanerne for PMT-udvalget på mødet den 21. august inden de sendes i 4 ugers høring.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. Høringsforslaget godkendes og sendes i offentlig høring via kommunens planportal.

    Beslutning

    Høringsforslaget er godkendt og sendes i offentlig høring.

     

    Varly Jensen (O) ønsker en undersøgelse af OB-belægningens betydning for trafiksikkerheden.

    Sagsfremstilling

    Arbejdet med trafikplanerne er nu så langt, at høringsforslagene skal præsenteres for PMT-udvalget inden de sendes 4 ugers offentlig høring.

    Høringsforslagene er udarbejdet på baggrund af en omfattende dataindsamling og kortlægning samt input fra borgere og andre interessenter om

    lokale trafikale udfordringer og ønsker til fremtidige tiltag på vejene. Der er endvidere udført besigtigelse af de lokaliteter, som er udpeget på bag-

    grund af borgernes og interessenternes input. Trafikplanerne samt bilag er vedhæftet som bilag. Det skal bemærkes, at trafikplanerne i deres ende-

    lige form skal ligge i kommunens planportal og en pdf-udgave ikke gengiver opsætninger og kort, som det vil blive vist digitalt. Vejteamet har gennem-

    læst forslaget, der er udført 1. grovtilretning.

     

  • 132. Skolevej - Vinterbuskort

    application/pdf icon saerligt_trafikfarlige_veje_7._-_9._klasse_-stroebyskolen.pdfapplication/pdf icon saerligt_trafikfarlige_veje_7._-_9._klasse_-_store_heddinge_skole.pdfapplication/pdf icon saerligt_trafikfarlige_veje_7._-_9._klasse_-_hotherskolen_.pdfapplication/pdf icon trafikfarlige_skoleveje_2012-2016_20180529.pdf

    Resume

    I forbindelse med vurdering af skoleveje for udskolingen (7 - 9) er det administrativt besluttet, at indføre et "vinterbuskort"

    gældende fra uge 43 til påskeferien.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. beslutningen om tildeling af "vinterbuskort" på baggrund af en differentieret vurdering tages til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

     

    Varly Jensen (O) ønsker at skolebørn fra Magleby skal have en ens behandling herunder at de tildeles helårs buskort.

     

    Varly Jensen (O) ønsker sagen for Kommunalbestyrelsen.

    Sagsfremstilling

    Cowi har i vinteren 2017 - 2018 lavet en vurdering af skoleveje i Stevns Kommune. Notatet omfatter en kortlægning af uheld, hastighed og trafikmængder og opstiller en række kriterier for, hvornår en vej anses for at være særligt trafikfarlig for skolebørn i de 3 aldersgrupper: 0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse og 7. - 9. klasse også kaldet indskoling, mellemtrin og udskoling. Kriterierne tager hensyn til bl.a. vejenes bredde, trafikmængde, hastighedsgrænser og topografi (bakker og sving). Skolevejsvurderingen anvendes som retningslinjer i forbindelse med tildeling af buskort til elever som ikke bor så langt fra skolen, at kommunen er forpligtet til at sørge for transport jf. Folkeskoleloven.

    Eleverne i udskolingen skal transportere sig op til 7 km til skolen. Det første stykke af vejen til skolen foregår ofte på veje, som i vinterhalvåret kan opleves utrygge. Derfor er det bl.a. på baggrund af samtaler med en række forældre administrativt besluttet at tildele et såkaldt "vinterbuskort" til elever i udskolingen, som bor mellem 4 og 7 km fra skolen, hvor skolevejen er vurderet til at være særligt utryg / trafikfarlig i vinterhalvåret. Dette tilgodeser bl.a. elever fra byer som Holtug, Endeslev og Magleby. Denne praksis med en differentieret vurdering af skoleveje bruges også i andre kommuner bl.a. Kolding Kommune. For skoleåret 2018 - 2019 strækker perioden sig fra mandag i uge 43 - 2018 til fredag den 12. april 2019. Cowis notat og de dertil hørende kort over, særligt trafikfarlige veje for 7. - 9. klasse er vedlagt som bilag.

     

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven og Bekendtgørelse om befordring af skoleelever.

  • 133. Borgerforslag til etablering af bypark ved Klippinge

    application/pdf icon byparken_klippinmge_01052018.pdf

    Resume

    En gruppe af borgere bosat i og omkring Klippinge har rettet henvendelse til Teknik & Miljø med et forslag, der på sigt skal resultere i en bypark på et offentlig areal ved regnvandsbassin ud mod Bjælkerupvej. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal afholdes et borgermøde for en præsentation af projektet og for sikring af lokal opbakning til projektet.

     

    Borgerne er inviteret til at deltage på PMT mødet for selv at kunne præsentere deres projekt

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. Der afholdes et borgermøde i Klippinge, for en præsentation af projektet og for sikring af lokal opbakning til projektet

    Beslutning

    Udvalget ønsker at der afholdes et borgermøde i Klippinge for sikring af lokal opbakning til projektet. 

     

    Sagsfremstilling

    En gruppe af borgere bosat i og omkring Klippinge har rettet henvendelse til Teknik & Miljø med et forslag, der på sigt skal resultere i en bypark på et offentlig areal ved regnvandsbassin ud mod Bjælkerupvej. Deres oplæg indeholder en række initiativer, der skal ses som selvstændige projekter. For igangsættelse af initiativet og til udførelse af enkelte af projekterne søges der om midler fra Naturpuljen / Landsby- & udviklingspuljen mens andre af projekterne søges finansieret via fondsansøgninger.

    Center for Teknik & Miljø har modtaget en tegning af projektet. Denne er vedlagt dagsordenpunktet som bilag. Projektet tager afsæt i en række del projekter som fx

    1) Omlægning af to stk eks jordbunker, som ligger lige op af skellet til tofteleddet. De flyttes så de har retning mod det åbne areal i midten af det slået græs, så der kan kælkes og løbes på ski.
       Muld jorden lægges på til sidst, og der laves en sti på den ene side af den, så man kan komme op, uden at være i vejen for dem der er på vej ned.
    2) Opsætning af hegn rundt om et areal der skal anvendes til hundeluftning.    
    3) opsætning af en række Bord / bænke sæt
    4) Ca 750 m sti system igennem området
    5) Der foreslås plantet ca 7.000 planter på de 14.000 m2.
    6) Aktivitetsmaskiner, dem skal der være ca 10 stk.

    Den er meningen af der skal søges om fonde om andet for finansiering - og at de enkelte projekter etableres løbende som der findes midler dertil.

    Materielgården har følgende bemærkninger til projektet:

    • der vil være en afledt drift af arealet til beskæring, dampning af ukrudt, græsslåning m.v. som vil anslå til at udgøre 75.000 kr. om året når anlægget er fuldt udbygget. Det forventes at anlægget skal vedligeholdes og driftes med samme serviceniveau som eks. Solgårdsparken og Byskoven i Hårlev.
    • Det foreslås at der etableres fastbelægning under bordbænke sæt i form af fliser som et led i at gøre drift og vedligehold betydelig nemmere. Det vurderes at der skal laves flisearealer på 60 m2 svarende til en anlægsudgift på 20.000 kr.
    • Samtidig skal der opsættes skraldespande i arealet. Det foreslås at der opsættes en skraldespand ved hvert bord/bænkesæt og at der opsættes en ved udgang fra hundegård. Disse skraldespande tømmes med samme interval som øvrige skraldespande i kommunen. Dette anslås til en årlig udgift på 14.000 kr. i afledt drift.
    • Under aktivitetsmaskiner skal der lægges barkflis. Det forventes at medfører en udgift på 10.000 kr. og en afledt driftsudgift på 5.000 kr./årligt
    • Det er vores vurdering at en sti udlagt over på græs uden afgravning vil medfører at stien langsomt skrider. Derfor er det vores anbefaling at græs rømmes af i 5 cm tykkelse og at der derefter udlægges ukrudtsdug samt slotsgrus. Det er vurderet at afgravning af jord koster 20.000 kr. for 750 m hvor af det er forudsat at jorden kan genbruges andre steder i området.  

    Økonomi

    Hvis arealet omdannes til en form for bypark, vil det kræve at arealet fremadrettet driftes. Det estimeres at drift af arealet, når anlægget er fuldt udbygget, årligt vil komme til at udgøre 94.000 kr.

  • 134. Stevns helhedskystplan

    application/pdf icon tryggevaelde_aaudloeb_stormflodssikring_niras_2016april.pdf.pdfapplication/pdf icon stevns_kommune_stormflodssikring_2016.pdf.pdfapplication/pdf icon praesentation_stevnshelhedsplan_inspektionsrapportering.pptx.pdfapplication/pdf icon stevns_helhedskystplan_inspektionsrapport_niras_ver.3.pdf.pdf

    Resume

    Sagen er en orientering om "Stevns Helhedskystplan" inspektionsrapport, og en orientering om et muligt sikringsniveau og det videre arbejde.

     

    I rapporten for Stevns Kommune er der peget på 4 større områder, og 4 mindre lokalområder. Helhedskystplan for Stevns Kommune, belyser den aktuelle tilstand langs kysten. I rapporten er der særligt peget på 3 områder, hvor de samfundsøkonomiske skader vurderes at være store. Dette skal der dog videreberegnes på i næste fase.

     

    • Strøby Egede (+ Tryggevælde Å udløb)

    Primært erosionstruet, men nogen steder både erosion og oversvømmelsestruet

    • Strøby Ladeplads

    Oversvømmelsestruet

    • Rødvig

    primært erosionstruet, dog er Rødvig Havn oversvømmelsestruet

     

       

    Indstilling

     

    Teknik & Miljø indstiller til PMT at

     

    1. orienteringen tages til efterretning

    3.  finde en dato for afholdes af et temamøde for udvalget 

     

    Beslutning

    Orienteringen tages til efterretning.

     

    Der afholdes temamøde for udvalget om helhedskystplan for Stevns Kommune mandag den 1. oktober.

    Sagsfremstilling

    Helhedskystplanen ligger på et sikringsniveau på 2,8 m over daglig vandstand (DVR90). Det svarer til den historiske stormflod i 1872, og er en ca. 1.000 års-hændelse. Sikringsniveuet er uden bølgetillæg, som skal beregnes for hver strækning og lægges til sikringsniveauet. Køge Kommune har valgt 2,8 m som sikringsniveau ekskl. bølgetillæg.

     

    I Heldhedskystplan for Stevns Kommune er der peget på særligt tre udvalgte områder, hvor skaderne vurderes at være store. 

    Områderne har forskellige problematikker, og der er derfor også forskelllige startegier og løsninger.

     

    Der arbejdes inden for kystbeskyttelse med erosionstruede kyster, hvor havet langsomt eroderer kysten væk, og oversvømmelsetruede kyster, som oversvømmes ved højvandshændelser.

     

    Strøby Egede (+ Tryggevælde Å udløb)

     

     

    Kysten langs Strøby Egede er både erosion- og oversvømmelsestruet.

     

    Den nordlige del af kyststrækningen er særligt udfordret på oversvømmelse, da Tryggevælde Å vil løbe over sine breder, når havvandet presses ind i ådalen. I dag har slusen en topkote på +2,6 m, mens terrænet nord for er i kote +2 m og terrænet sydfor er i +2,5 m.

     

    Langs det meste af kyststrækningen, har de enkelte grundejere beskyttet sig mod erosion og oversvømmelse på forskellige vis. Nogle steder er anlæggene ikke udført kystteknisk korrekt, og giver dermed ikke altid den ønskede kystbeskyttelse.

     

     

    Strøby Ladeplads

     

     

    Oversvømmelsestruet. Hele naturområdet og store dele af sommerhusområdet vil være oversvømmet ved 2,8 m DVR90.

     

     

    Rødvig

      

    Erosionstruet, dog er Rødvig Havn oversvømmelsestruet.

     

    Kysten nord og vest for haven er erosiontruet, og de enkelte grundejere beskyttet sig på forskellige vis. Nogle steder er anlæggene ikke udført kystteknisk korrekt, og giver dermed ikke altid den ønskede kystbeskyttelse.

     

     

    For de tre områder kan der ifølge helhedsplanen opstilles følgende strategier:

     

    "0 - løsning": Er situation i dag hvor der ikke gøres yderligere. De enkelte grundejer sikre sig til det niveau de selv vælger og som de har økonomi til i henhold til kystbeskyttelseloven og naturbeskyttelsesloven §15 - både hvad angår erosion og oversvømmelse. Kommunen varetager kystbeskyttelse på de kommunale områder. Kystdirektoratet er myndighed på at behandle kystbeskyttelsesopgaver indtil det overgår til kommunen.

     

    1. strategi: Erosionsbeskyttelse varetages fortsat af de enkelte grundejer i første række, hvor de kan ansøge og anlægge selvstændige løsninger i henhold til kystbeskyttelseloven og naturbeskyttelsesloven §15.

    Oversvømmelsesbeskyttelse varetages imodsætning til "0-løsningen" af kommunen ved en fælles løsning, hvor den økonomiske udgift deles af alle de parter som har en fordel heraf, efter en fordelingsnøgle for høj risiko/risiko zone.

     

    2. strategi: Både højvand og erosion håndteres i en fælles samlet løsning, som varetages af kommunen, hvor den økonomiske udgift deles af alle de parter som har en fordel heraf, både når det gælder erosion og oversvømmelsesbeskyttelse.

     

    Det videre arbejde:

     

    Det forslås at der arbejdes videre med en plan (kystforvaltningsplan ifl. rapporten), som går i dybden med hvert af de 3 områder og begynder en borgerinddragelsesproces i forhold til at finde frem til en løsning der kan betale sig samfundsøkonomisk og for den enkelte borger. Den endelig strategi kan dog bedst vælges efter at der foreligger flere detaljer om sedimenttransport, bølgeanalyse, skadesværdig mm. Det forslås at der afholdes et temamøde for udvalget, hvor der er fokus på de forskellige analyser og strategier.

     

    Ud over "Stevns Helhedskystplan", som belyser den aktuelle tilstand langs kysten, er der er tidligere udarbejdet en rapport med fokus på oversvømmelse (bilag: Stevns Kommune Stormflodsikring 2016), mens helhedskystplanen ser på både oversvømmelse og erosion. Derudover er der også udarbejdet et skitseforslag for Tryggevælde Å udløb (bilag Tryggevælde Åudløb stormflodssikring 2016).

     

     

     

    Lovgrundlag

    Kystbeskyttelseloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186247

     

    Stevns Kommune overtager opgaven fra Kystdirektoratet til efteråret 2018

    Økonomi

    Indenfor anlægsbudgettet

  • 135. Kommende affaldsordninger - Orientering om beregninger

    application/pdf icon tidsplan_-_opdateret_15._august_2018.docx.pdf

    Resume

    Udvalget er på tidligere møder blevet orienteret om status samt de nuværende og forventede kommende krav på affaldsområdet inkl. tidsplan for det videre arbejde frem mod implementering af nye affaldsordninger i Stevns kommune.

    På møde den 12. juni blev udvalget desuden præsenteret for mulige scenarier for fremtidige ordninger samt erfaringer fra andre kommuner, hvorefter enkelte scenarier blev udvalgt for nærmere beregninger af økonomi og fremtidige takster.

    Endelig blev udvalget desuden via oplæg fra Katzenmark præsenteret for forskellige muligheder for involvering af skoleklasser forud for det kommende borgermøde ultimo september måned.

    Indstilling

     Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. orientering om resultatet af beregninger på udvalgte affaldsordninger tages til efterretning,

     

    Beslutning

    Orienteringen tages til efterretning.

    Sagsfremstilling

    I forlængelse af udvalgets beslutninger på møde den 12. juni har Rambøll foretaget beregninger på de præsenterede scenarier 2 + 3 + 4 til sammenligning med et ”nul-scenarie”, svarende til Stevns kommunes nuværende affaldsordninger.

    Argo vil på mødet præsentere udvalget for resultatet af disse beregninger. 

    Potentielle nye affaldsordninger skal jfr. tidsplanen efterfølgende præsenteres på et borgermøde den 27. september inden endelig indstilling og beslutning om fremtidige affaldsordninger.

    Borgermødet afholdes i umiddelbar forlængelse og som afslutning af et affaldsfagligt projekt for udvalgte skoleklasser under den landsdækkende Naturfagsfestival i uge 39.

    Udvalgte skoleklasser vil deltage og byde ind med en række projekter, som kan præsenteres i et udstillings- og dialogmiljø forud for selve borgermødet, hvor borgerne desuden vil blive præsenteret for forskellige modeller som kommunen overvejer i forbindelse med kommende affaldsordninger i kommunen, herunder også økonomi.

    Udvalget vil på kommende møde den 25. september blive præsenteret for en nærmere dagsorden for borgermødet.

    Efter borgermødet den 27. september vil forvaltningen (på baggrund af tilkendegivelser på borgermødet) udarbejde en endelig indstilling til kommende nye affaldsordninger i Stevns kommune, som vil blive forelagt for PMT på møde den 13. november.

    Lovgrundlag

    Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 966 af 23/06/2017, kapitel 6

    Affaldsbekendtgørelsen, Bek. om affald nr. 1309 af 18/12/2012

    Den nationale ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018

    Regeringens publikation ”Danmark uden affald”, Oktober 2013

    Stevns kommunes Affaldsplan 2014-2018.

    Økonomi

    Endnu ingen økonomiske konsekvenser

  • 136. Stillingtagen til deltagelse i fælles løsning til genanvendelse af madaffald.

    application/pdf icon rapport_argo_behandling_af_kod-marts_2018.pdf.pdfapplication/pdf icon argo_bestyrelsesbeslutning_180403.pdf.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om kommunen ønsker at tilslutte sig en fælles løsning til genanvendelse (forbehandling og bioforgasning) af husstandsindsamlet madaffald forestået af ARGO.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1.      Stevns Kommune skal indgå i en fælles løsning i ARGO regi til forbehandling og bioforgasning af madaffald, baseret på et udbud af en længerevarende kontrakt. 

     

    Beslutning

    Udvalget ønsker at indgå i en fælles løsning i ARGO regi til forbehandling og bioforgasning af madaffald.

     

    Sagsfremstilling

    Der er i de senere år sket en kraftig udvikling inden for genanvendelse af madaffald og stadig flere kommuner indfører særskilt indsamling af madaffald. Madaffald er en af syv fokusfraktioner med hvilke der i henhold til den nationale ressourcestrategi skal nås en genanvendelse på 50% i 2022. Hertil kommer, at EU-landene er blevet enige om at gøre særskilt indsamling af madaffald obligatorisk fra 2023.

    På den baggrund har ARGO’s bestyrelse ønsket at lægge en strategi for den fremtidige behandling af madaffald som er miljømæssig bæredygtig, økonomisk attraktiv og som er fremtidsrettet, robust og fleksibel.

    ARGOs bestyrelse har derfor, på baggrund af en række vurderinger, besluttet at tilbyde og anbefale ejerkommunerne en fælles udbudsbaseret løsning til både forbehandling og bioforgasning af madaffald. Det er besluttet at sigte efter en længerevarende kontrakt baseres på høje miljøkrav til både proces og slutprodukt. Desuden har bestyrelsen besluttet, at der i udbudsprocessen skal været en dialog med markedet for at sikre den bedst mulige løsning, ligesom selve udbuddet vil blive udarbejdet med støtte fra en referencegruppe med kommunale fagmedarbejdere.

    Vurdering og valg er foretaget med udgangspunkt i input fra en referencegruppe af kommunale medarbejdere og med konsulentbistand fra Rambøll. Beslutningen er truffet ud fra en vurdering af 4 scenarier:

    a)      ARGO etablerer eget behandlingsanlæg (forbehandling + bioforgasning)

    b)      ARGO samarbejder med andre fælleskommunale selskaber om etablering af behandlingsanlæg (forbehandling + bioforgasning)

    c)      ARGO etablerer egen forbehandling og sælger pulp

    d)      En udbudsløsning med et samlet udbud på langvarig kontrakt af både forbehandling og bioforgasning.

    Analysen viser, at mængden af madaffald fra ARGOs ejerkommuner er for lille til at eget biogasanlæg vil være en økonomisk god løsning. Den viser, at der er et marked, hvor flere relevante og kvalificerede private entreprenører arbejder på at etablere både forbehandlingsanlæg og biogasanlæg på Sjælland. Analysen peger desuden på, at et fælles affalds-biogasanlæg med andre affaldsselskaber vil være begrænset i fleksibilitet fordi man ikke kan optimere kapaciteten ved at modtage gylle eller affald fra private.

    ARGO’s bestyrelse anbefaler, at kommunerne tilslutter sig den fælles udbudsløsning. Dels vil kommunerne også individuelt være omfattet af udbudspligten og en fælles udbudsløsning giver mulighed for, at de 9 ejerkommuner kan:

    ·        deles om udgifter til fælles omlastningsfaciliteter, logistik og transport af madaffald til forbehandlingsanlægget,

    ·        forventes at kunne opnå mere attraktive priser og bedre kunne få opfyldt politiske og miljømæssige målsætninger på grund af større samlede mængder, og

    ·        få fordelen af fælles udbudsproces og efterfølgende kontraktopfølgning.

    ARGO har bedt om en tilbagemelding fra ejerkommunerne om, hvorvidt man ønsker at benytte sig af en kommende fællesløsning fordi biologisk affaldsbehandling ifølge ARGO’s vedtægter er en tilvalgsydelse. Derfor skal kommunerne individuelt skal tage stilling til om man ønsker at deltage i en fælles løsning til genanvendelse (forbehandling og bioforgasning) af madaffald.

    For kommuner, som endnu ikke har truffet beslutning om at etablere indsamling af madaffald, betyder en beslutning om at benytte fællesløsningen kun, at man forpligter sig til at bruge den fælles løsning, hvis og når man etablerer indsamling af madaffald, men ingen forpligtigelse i forhold til om eller hvornår en sådan ordning etableres.
    Kommunens beslutning om at deltage i den fælles løsning er vigtig for at få det miljø- og prismæssige bedste bud på løsning af opgaven, da det giver de virksomheder, der byder på opgaven, sikkerhed for hvilke kommuner de vil kunne komme til at løse opgaven for.

    Miljømæssige konsekvenser

    Indsamling og bioforgasning af madaffald er med til at sikre opfyldelse ressourcestrategiens målsætning om 50 % genanvendelse.
    Bioforgasning med oparbejdning af gassen til naturgaskvalitet giver en fleksibel, lagerbar energi, der blandt andet kan bruges til tung transport. Desuden giver det mulighed for at føre kan kulstof og næringsstoffer tilbage til landbrugsjorden.
    ARGO vil i udbuddet indarbejde miljømæssige krav til: Optimering af gasproduktion, oparbejdning af biogassen, minimering af metanudslip, minimering af energitab til transport og krav om at den afgassede biomasse skal være tilgængelig for økologisk jordbrug.

     

    Lovgrundlag

    Den nationale ressourcestrategi og EU beslutning om at gøre særskilt indsamling af madaffald obligatorisk fra 2023.

     

    Økonomi

    Behandlingstakst vil blive fastlagt når udgifterne, efter udbudsprocessen, kendes. Området skal hvile i sig selv. Behandlingsomkostningen for KOD forventes at være på niveau med de nuværende behandlingstakster for dagrenovation.

  • 137. Forskrift for bygge- og anlægsaktiviteter

    application/pdf icon forskrift_for_bygge-_og_anlaegsaktiviteter.pdf

    Resume

    For at begrænse gener i form støj, vibrationer og støv i forbindelse med nedrivnings-, bygge- og anlægsaktiviteter har Stevns Kommune, Teknik & Miljø udarbejdet denne forskrift.

     

    Forskriften skal fungere som et fast og ensrettet grundlag for at vurdere og sagsbehandle midlertidige aktiviteter, som frembringer støj, vibrationer eller støv.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT, at

     

    1. godkende forskrift for bygge- og anlægsaktiviteter

    Beslutning

    Forskriften anbefales.

    Sagsfremstilling

    Kommunen oplever i øjeblikket en fremgang i byggeriet af nye boliger mv. både i nyudstykkede områder og eksisterende bebyggede områder.

    I den forbindelse oplever kommunen også en stigning i antallet af henvendelser og klager fra naboer i forhold til støj fra byggeri og nedrivning.  

     

    Formålet med denne forskrift er at sikre et ensartet grundlag for at vurdere og sagsbehandle midlertidige aktiviteter samt at begrænse gener i form af støj, vibrationer og støv i forbindelse med nedrivnings-, bygge- og anlægsaktiviteter i Stevns Kommune.

     

    En forskrift vil også betyde, at borgerne samt os som kommune på forhånd kan informere entrepenørerne om reglerne.

     

    Med forskriften bliver der fastsat tidspunkter for hvornår vi tillader støjende og stærkt støjende arbejder samt støjgrænser for aktiviteten indenfor bestemte tidsrum.

     

    Hvis man ønsker at arbejde udenfor disse fastsatte arbejdstider eller må overskride støjgrænserne, skal man søge om dispensation hos Teknik & Miljø.

     

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter nr. 844 af 23. juni 2017 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=192158

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 138. Kortlægning af naturen i Stevns Kommune

    application/pdf icon orientering_alle_lodsejere_ss3_2018_skabelon.docm.pdf

    Resume

    Orienteringsbrev om kortlægning af naturen i Stevns Kommune er sendt til alle berørte lodsejere. Stevns Kommune kortlægger naturen i 2018, 2019 og 2020. Stevns Kommune vil bruge registreringerne som grundlag for kommunens sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    I den kommende tid vil kommunens ansatte og konsulenter bevæge sig rundt på Stevns for at få kortlagt naturen i kommunen.

    Visse naturområder er registreret som såkaldt § 3-natur jf. naturbeskyttelsesloven. § 3-natur kan f.eks. være søer og vandhuller, vandløb, overdrev, moser og sumpskove, strandenge og strandsumpe og ferske enge. Arealer som over tid har udviklet sig til beskyttet natur vil ligeledes blive besøgt og kortlagt.

    Derfor er der den 4. juli 2018 sendt orienteringsbrev til alle ejere med registreret §3-natur.

    Kortlægningen sker af hensyn til kommunens arbejde med at passe på naturen på Stevns. Der er indgået aftale med firmaet ”Aglaja”, der sammen med kommunens folk vil tage rundt på Stevns for at få kortlagt naturen. Hvis arealerne ligger tæt på beboelse, vil der blive forsøgt kontakt til ejer forud for besøget. I forruden på vores biler lægges enten vores visitkort eller et skilt med teksten: AGLAJA udfører naturregistrering for Stevns Kommune.

    Arbejdet på hverdage i tidsrummet kl. 8.00-18.00, og lodsejeren er selvfølgelig meget velkommen til at kigge med på den del af arbejdet, der foregår på vedkommendes jord.

    I brevet er også nævnt at lodsejer kan henvende sig til Stevns Kommune, Teknik og Miljø, hvis der ønskes mere information om registreringen.

    Det forventes at registreringen kommer til at foregå i 2018, 2019 og 2020 før alle arealer er nået igennem med et besøg. Registreringerne vil blive indberettet til, og kan ses af alle, på Danmarks Miljøportal (www.miljoeportal.dk).

     

    Stevns Kommune har pligt til at (gen)kortlægge den §3-natur, der findes i kommunen. Registreringerne bruges som grundlag for kommunens sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven.

     

    Lovgrundlag

    naturbeskyttelsesloven

    Økonomi

    Der er på anlægsbudgettet afsat 100.000 kr i hhv. 2018 og '19. Det forventes der skal reserveres yderligere 100.000 kr i 2020 for at opgaven kan løses fuldt ud.

  • 139. Kampagne for hestehold i 2018 - orientering

    application/pdf icon pjece_fast_husdyrgoedning_2018.pdfapplication/pdf icon pjece_flydende_husdyrgoedning_2018.pdfapplication/pdf icon pjece_hobbydyrehold_2018.pdfapplication/pdf icon pjece_staldindretning_2018.pdfapplication/pdf icon udkast_guide_hestehold_kommuner.pdf

    Resume

    Orientering om kampagnen på landbrugsområdet i 2018 og orientering om diverse pjecer udarbejdet til landbrugere med husdyrbrug.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. tage orienteringen om informationskampagnen om miljøregler for hestehold i 2018 til efterretning
    2. tage orienteringen om diverse pjecer udarbejdet til landbrug med husdyrbrug til efterretning

    Beslutning

    Orienteringen taget til efterretning .

     

    Sagsfremstilling

    Teknik & Miljø har på mødet til PMF den 15.5.2018 under punktet "Miljøtilsynsberetning og tilsynskampagner" oplyst om kampagnen med hestehold 2018.

     

    Som grundlag for tilsynskampagnen på landbrugsområdet i 2018 er der lavet en informationskampagne om miljøregler målrettet til ejere af ejendomme med hestehold. Tilsynsampagnen er udarbejdet i samarbejde med sagsbehandlere fra ialt 5 kommuner i vores landbrugsnetværk i Region Sjælland. Det er meningen, at alle kommunerne i Region Sjælland kan benytte sig af kampagnen.

     

    Kampagnens formål er, at informere hesteejere og ejere af hesteejendomme med over 4 heste om gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Til det formål har vi udarbejdet en guide til husdyrgødningsbekendtgørelsen specielt til hestehold. Guiden vil blive annonceret igennem en artikel eller en annonce i et hesteblad "Hest og Rytter" og i en avis "Fritidsmarkedet", hvor der vil blive henvist til forskellige hjemmesider til guiden. Kampagnen vil også blive annonceret i Stevnsbladet, og guiden vil blive lagt på kommunens hjemmeside.

     

    Guiden er opbygget på den måde, at for hvert kapitel i husdyrgødningsbekendtgørelsen er der indsat alle paragrafferne i deres fulde ordlyd, og under paragrafferne kommer et kommentarfelt, hvor det kort er forklaret, hvad reglerne betyder og gerne i et sprog, som skal være nemt at forstå. Se bilag Udkast Guide hestehold kommuner. Guiden er lige nu i udkast, da der er småting, der skal rettes til.

    Baggrunden for at kampagnen sættes igang er, at mange kommuner i Region Sjælland oplever, at der ofte er en manglende viden om miljøregler hos hesteejere. Ved tilsyn på ejendommene vil en fælles viden give en bedre dialog. Hestehold over 4 heste skal anmeldes til kommunen. Det er bl.a. en af reglerne, som mange hesteejere ikke kender til.

     

    Kampagnen annonceres igennem artikler og annoncer i efteråret 2018.

     

    Ud over informationskampagnen til ejere af hestehold, har landbrugsnetværket i Region Sjælland udarbejdet 4 forskellige pjecer om:

    1. Pjece om fast husdyrgødning
    2. Pjece om flydende husdyrgødning
    3. Pjece om staldindretning
    4. Pjece om hobbydyrehold

     

    Pjecerne vil blive trykt i efteråret. Pjecerne vil blive uddelt ved tilsyn, hvor det er nødvendigt med informationen. Pjecerne vil ligge til fri afbenyttelse i Borgerservice. Og så skal pjecerne ligge på kommunens hjemmeside. Se bilag.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 1011 af 22/06/2018.

     

    Økonomi

    Udgifterne der er i forbindelse med annoncering i forskellige blade/aviser, og udgifterne der er i forbindelse med trykning af pjecer vil blive betalt af Natur & Miljøs driftsbudget.

  • 140. Spildevandsplan, tillæg 7 - Godkendelse af høringsudkast for Nicolinelund, etape 3

    application/pdf icon hoeringsudkast_-_tillaeg_7_-_nicolinelund_3_-_hoeringsudkast_sep_-nov_2018_-_ver2.pdfapplication/pdf icon bilag_iv_screening_tillaeg_7_til_spildevandsplan_2012-2020_nicolinelund_etape_3_1_og_etape_3_2.pdfapplication/pdf icon miljoescreening_tillaeg_7_-_version_1.pdf

    Resume

    Forslag til tillæg 7 til spildevandsplan 2012-2020 skal godkendes af KB, hvorefter forslaget sendes i 8 ugers offentlig høring. Tillæg 7 udpeger nyt kloakopland for etape 3 af Nicolinelund, Strøby Egede. Området er i Kommuneplan 2017 udlagt til boligområde.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1. godkende høringsudkast til Tillæg 7 til Spildevandsplan 2012-2020 og sende udkastet i offentlig høring

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh L

    Høringsudkastet anbefales og sendes i offentlig høring.

     

    Varly Jensen (O) ønsker at udstykker selv skal afholde udgfiter til kloakering af området.

    Sagsfremstilling

    Formålet med tillæg 7 til spildevandsplan 2012-2020 er at udpege et nyt kloakopland, svarende til boligområderne "3 B11 - Nicolinelund 3.1" og "3 B12 - Nicolinelund 3.2" i Kommuneplan 2017.

     

    Baggrunden for tillægget til spildevandplanen er udstykningsplanerne for området. Der er tale om en ny boligudstykning i to etaper.

    Tillægget til spildevandplanen er udarbejdet samtidigt med lokalplanerne for området (Lokalplan nr. 184 og nr. 190).

     

    Det er forvaltningens vurdering at den offentlige høring af tillæg 7 til spildevandsplan 2012-2020, så vidt muligt skal ske samtidigt med den offentlig høring af lokalplan 184 og 190.

     

    Området udlægges som spildevandskloakeret. KLAR Forsyninger modtager kun spildevand fra området. Det betyder af grundejerne og grundejerforeningen står for håndteringen af regnvandet, dvs både etablering og drift. Spildevandsplanen udlægger områder til etablering af forsinkelses- og regnvandsbassiner indenfor kloakoplandsområdet. Regnvandsbassinet får udløb til Køge Bugt.

     

    Spildevandsplanen bliver i høringsfasen tilgængelig i digitalform på kommunens hjemmeside på planportalen. Høringsudkasten er vedlagt i pdf, som bilag til dagsordenspunktet.

     

    Det videre forløb

    Efter godkendelsen af høringsudkastet af tillægget til spildevandsplanen, skal det i 8 ugers offentlig høring. Her har borgerne mulighed for at komme med kommentarer til udkastet. Herefter skal KB godkende tillægget i sin endelige form.

     

    Miljøvurdering

    I forbindelse med udarbejdelse af tillægget, er der foretaget en screening af de miljømæssige forhold. På baggrund af vurderingen, må det antages at tillægget ikke kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Dette offentliggøres sammen med høringen af tillægget.

     

    Lovgrundlag

    Miljøbeskyttelsesloven: Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 af lov om miljøbeskyttelse § 32, stk 1

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

    Historik

    Høringsudkast til Tillæg 7 til spildevandsplan 2012-2020 er opdateret grafisk mellem behandling i PMT og ØU.

  • 141. Lokalplan 184 for Nicolinelund etape 3.1 og Kommuneplantillæg 5 - godkendelse af forslag

    application/pdf icon bilag_3_-_miljoescreening.pdfapplication/pdf icon bilag_4_-_bilag_iv_arter.pdfapplication/pdf icon bilag_2_-_kommuneplantillaeg_nr._5.pdfapplication/pdf icon 2018-8-17-lokalplanforslag_184.pdfapplication/pdf icon bilag_5_-_kortbilag_1-4_i_stort_format.pdf

    Resume

    KB skal godkende, at forslag til Lokalplan 184 og Kommuneplantillæg nr. 5 sendes i 8 ugers offentlig høring. KB skal samtidig godkende, at der midt i høringsperioden afholdes et borgermøde.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1. forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplanforslag for Nicolinelund 184 etape 3.1 godkendes og sendes i høring i 8 uger,

    2. der afholdes borgermøde i høringsperioden

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay

    Forslaget anbefaless og sendes i høring.

    Der afholdes borgermøde den 10. oktober kl. 19.00-21.00.

     

    Sagsfremstilling

    Lokalplanen er første etape af et boligområde, der grænser op til et naturpræget område i form af en bred langstrakt eng med vådområder. Indeværende lokalplanforslag dækker etape 3.1, som er det første af to boligområder. Sideløbende med lokalplanen er lokalplanforslag 190, som dækker anden etape 3.2, blevet udarbejdet.

    De to lokalplanforslag er udarbejdet sideløbende, men er omfattet af henholdsvis rammeområde 3.B.11 og 3.B.12 i Stevns Kommuneplan. Kommuneplanen stiller krav om at udbygning af rammeområde 3.B.12 først kan ske, når 75 % af boligerne i rammeområde 3.B.11 er igangsat. Det betyder, at lokalplan 190 sendes i høring samtidig med lokalplan 184, men at den først kan endelig vedtages når 75 % af boligerne i lokalplan 184 er igangsat. Dette forventes at ske indenfor et år.

    De to lokalplanforslag har dog overordnet samme formål og indhold.

    Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra ejerne af Stolpegården om, at planlægge for et attraktivt boligområde med en stor andel af grønne områder - hvor naturen sidder med for bordenden og med et stærkt fællesskab omkring en naturdagsorden.

    Området omfatter ca. 7.3 ha og ligger i den sydlige del af Strøby Egede. Lokalplanen muliggør opførelse af maks. 67 helårsboliger i form af henholdsvis 20 dobbelthuse i 1½ eller 2 etager og 40 parcelhuse i 1 etage. Alternativt kan der opføres 20 dobbelthuse i 1½ eller 2 etager, 12 dobbelthuse i 1 etage og 35 parcelhuse i 1 etage.

    Området vejbetjenes fra Hybenrosevej. For at nedsætte hastigheden på boligvejene anlægges de med et slynget organisk forløb.

    Inden for området etableres der sammenhængende friarealer med en forskelligartet bevoksning, som sikrer varierede oplevelser. Friarealerne etableres dels som en nord-sydgående naturpræget eng som er fælles for de to boligområder, dels som et mindre område med gadekær og mere havepræget bevoksning. Langs med boligvejene etableres grønne områder med bl.a. æbletræer.

    Lokalplanområdet er bygget op, så det gradvist bliver lavere og mere åbent fra vest mod øst. For at sikre en harmonisk overgang mellem grunde og de sammenhængende grønne områder fastlægges en randzone på mellem 6,0 - 7,5 meter, hvor der ikke må bygges eller opføres anlæg og hvor hegnsbeplantningen ikke må fremstå klippet eller som en sammenhængende lukket hæk.

    Overfladevandet indgår som en del af den rekreative oplevelse og bidrager samtidig til biodiversiteten i området.

    Der har i planlægningen været fokus på gode forbindelser for cyklende og gående fra og til de omkringliggende områder og Strøbyskolen. Det sikres ved, at der etableres en dobbeltrettet fællessti i gennem den sydlige del af området.

    Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2017

    Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 3.B.11. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, men da vejadgangen til første etape 3.1 ligger i rammeområde 3.B.12 og dermed udenfor lokalplan 184s område, udarbejdes der et kommuneplantillæg, som ændrer på afgrænsningen mellem 3.B.11 og 3.B.12, således at vejadgangen til første etape 3.1 kan optages i lokalplan 184. Teknik og Miljø vurderer, at den pågældende ændring i kommuneplanrammerne er af mindre væsentlig karakter, da der ikke ændres ved den overordnede anvendelse af rammeområdet. Der er derfor ikke lavet en forudgående høring efter planlovens § 23c.

    Miljøvurdering

    Teknik og Miljø har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget udarbejdet en screening af lokalplanens og kommuneplantillæggets miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete anlæg (VVM). Screeningen har været fremsendt i høring hos berørte myndigheder. Screeningen viste, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som lokalplanen og kommuneplantillægget åbner mulighed for, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Teknisk og Miljø vurderer på denne baggrund, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljørapport.

     

    Bilag:

     

    1. Lokalplan 184 Nicolinelund etape 3.1

    2. Kommuneplantillæg nr. 5

    3. Miljøscreening

    4. Bilag IV

    5. Kortbilag 1-4 i stort format

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

    Historik

    Der er afholdt formøde d. 27. feb. 2017.

     

    Grundet tekniske problemer ser lokalplanforslaget ikke ud som det plejer. Lokalplanforslaget vil blive grafisk-tilrettet hurtigst muligt.

     

  • 142. Lokalplan 190 for Nicolinelund etape 3.2 og Kommuneplantillæg 6 - godkendelse af forslag

    application/pdf icon bilag_3_-_miljoescreening.pdfapplication/pdf icon bilag_4_-_bilag_iv_arter.pdfapplication/pdf icon bilag_2_-_kommuneplantillaeg_nr._6.pdfapplication/pdf icon 190-2018-8-17-lokalplanforslag_190_.pdfapplication/pdf icon bilag_5_-_kortbilag_1-4_i_stort_format.pdf

    Resume

    KB skal godkende, at forslag til Lokalplan 190 og Kommuneplantillæg nr. 6 sendes i 8 ugers offentlig høring. KB skal samtidig godkende, at der midt i høringsperioden afholdes et borgermøde.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1. forslag til kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplanforslag for Nicolinelund 190 etape 3.2 godkendes og sendes i høring i 8 uger,

    2. der afholdes borgermøde midt i høringsperioden.

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay

    Forslaget anbefales og sendes i høring.

    Der afholdes borgermøde den 10. oktober kl. 19.00-21.00.

     

    Sagsfremstilling

    Lokalplanen er anden etape af et boligområde, der grænser op til et naturpræget område i form af en bred langstrakt eng med vådområder. Indeværende lokalplanforslag dækker etape 3.2, som er det andet af to boligområder. Samtidig er lokalplanforslag 184 blevet udarbejdet og dækker den første etape.  

    De to lokalplanforslag er udarbejdet sideløbende, men er omfattet af henholdsvis rammeområde 3.B.11 og 3.B.12 i Stevns Kommuneplan. Kommuneplanen stiller krav om, at udbygning af rammeområde 3.B.12 først kan ske, når 75 % af boligerne i rammeområde 3.B.11 er igangsat. Det betyder, at lokalplan 190 sendes i høring samtidig med lokalplan 184, men at den først kan endelig vedtages når 75 % af boligerne i lokalplan 184 er igangsat. Dette forventes at ske indenfor et år.

    De to lokalplanforslag har dog overordnet samme formål og indhold.

    Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra ejerne af Stolpegården om, at planlægge for et attraktivt boligområde med en stor andel af grønne områder - hvor naturen sidder med for bordenden og med et stærkt fællesskab omkring en naturdagsorden.

    Området omfatter ca. 6.6 ha og ligger i den sydlige del af Strøby Egede Lokalplanen muliggør opførelse af 55 helårsboliger i form af henholdsvis 20 dobbelthuse i 1½ eller 2 etager og 35 parcelhuse i 1 etage, heraf 6 i 1 eller 1½ etage.

    Området vejbetjenes fra Hybenrosevej via en intern boligvej. For at nedsætte hastigheden på boligvejene anlægges de med et slynget organisk forløb.

    Inden for området etableres der sammenhængende friarealer med en forskelligartet bevoksning, som sikrer varierede oplevelser. Friarealerne etableres dels som en del af en nord-sydgående naturpræget eng som er fælles for de to boligområder, dels som et mindre område med gadekær og mere havepræget bevoksning. Langs med boligvejene etableres grønne områder med bl.a. æbletræer. I den nordlige del af området etableres der langs hele sommerhusområdet et minimum 5 meter bredt grønt område med større og mindre buske. Området er sammen med den nord-sydgående eng med til at sikre en sammenhængende grøn struktur i Strøby Egede.

    Lokalplanområdet er bygget op, så det gradvist bliver lavere og mere åbent fra vest mod øst. For at sikre en harmonisk overgang mellem grunde og de sammenhængende grønne områder fastlægges en randzone på mellem 2,5 - 7,5 meter, hvor der ikke må bygges eller opføres anlæg og hvor hegnsbeplantningen ikke må fremstå klippet eller som en sammenhængende lukket hæk. Mod det grønne område langs sommerhusene kan det dog fremstå lukket, i form af buskads.

    Overfladevandet indgår som en del af den rekreative oplevelse og bidrager samtidig til biodiversiteten i området.

    Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017

    Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 3.B.12. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, men da vejadgangen til første etape 3.1 ligger i rammeområde 3.B.12 og dermed udenfor lokalplan 184s område, udarbejdes der et kommuneplantillæg, som ændrer på afgrænsningen mellem 3.B.11 og 3.B.12, således at vejadgangen til første etape 3.1 optages i lokalplan 184. Teknik og Miljø vurderer, at den pågældende ændring i kommuneplanrammerne er af mindre væsentlig karakter, da der ikke ændres ved den overordnede anvendelse af rammeområdet. Der er derfor ikke lavet en forudgående høring efter planlovens § 23c.

    Miljøvurdering

    Teknik og Miljø har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget udarbejdet en screening af lokalplanens og kommuneplantillæggets miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete anlæg (VVM). Screeningen har været fremsendt i høring hos berørte myndigheder. Screeningen viste, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som lokalplanen og kommuneplantillægget åbner mulighed for, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Teknisk og Miljø vurderer på denne baggrund, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljørapport.

     

    Bilag:

     

    1. Lokalplan 190 Nicolinelund etape 3.2

    2. Kommuneplantillæg nr. 6

    3. Miljøscreening

    4. Bilag IV arter

    5. Kortbilag 1-4 i stort format

     

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

     

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

    Historik

    Der er afholdt formøde d. 27. feb. 2017.

     

    Grundet tekniske problemer ser lokalplanforslaget ikke ud som det plejer. Lokalplanforslaget vil blive grafisk-tilrettet hurtigst muligt.

     

     

     

     

  • 143. Kommuneplantillæg nr. 4 og lokalplan 102 - Delvis ophævelse (Hårlev Nord II)

    application/pdf icon kpt04.pdfapplication/pdf icon delvis_ophaevelse_af_lokalplan_102.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_kommuneplantillaeg_nr._4_behandlet_paa_moedet_31._maj_2018_kl._1800_raadssalen_i_kommunalbestyrelsen_2018.docx.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_lokalplan_102_-_delvis_ophaevelse_behandlet_paa_moedet_12._juni_2018_kl._1500_moedelokale_8_i_plan_miljoe_og_fritid_2018.docx.pdf

    Resume

    KB skal godkende kommuneplantillæg nr. 4 til Stevns Kommuneplan 17, samt godkende Lokalplan 102 delvis ophævelse (Hårlev Nord II).

    Indstilling

    Politik og Borger indstiller til KB, via PMT og ØU, at

    1. Kommuneplantillæg nr. 4 godkendes
    2. Delvis ophævelse af Lokalplan nr. 102 godkendes

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay

    Kommuneplantillæg nr. 4 anbefales godkendt og delvis ophævelse af Lokalplan nr. 102 anbefales godkendt

    Varly Jensen (0) ønsker at få anskueligtgjort hvorfor tidligere indstillinger som Varly Jensen har haft til i sagsfremstillingen er fjernet i den nye sagsfremstilling

     

    Varly Jensen (0) ønsker at fastholde tidligere indstillinger

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har tidligere godkendt at planforslagene blev udsendt i 4 ugers offentlig høring. Høringsperioden var fra d. 29. juni til d. 27. juli 2018. Der indkom ikke nogen høringssvar til kommuneplantillæg eller lokalplan, og der er derfor ikke sket ændringer i planforslagene.

    KB besluttede på kommunalbestyrelsesmøde d. 21. marts 2017 at igangsætte processen med at tilbageføre matrikel 1AQ i Hårlev fra byzone til landzone. Tilbageførelsen kræver kommuneplantillæg, der aflyser kommuneplanrammen. Forslag til kommuneplantillæg nr. 4 blev godkendt på kommunalbestyrelsesmøde d. 31. maj 2018. Som konsekvens af tilbageførelsen, skal lokalplan 102 ophæves for det samme område. Forslag til delvis ophævelse af lokalplan 102 blev godkendt på PMT d. 12. juni 2018.

    Efter planlovens § 24 stk. 4 og stk. 5 blev forslagene sendt i 4 ugers høring.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Økonomi

    Udgift til godtgørelse jf. lov om kommunal ejendomsskat. Se tidligere sagsfremstilling og bilag om godtgørelse. Endelig godtgørelse udregnes ved vedtagelse af kommuneplantillæg.

  • 144. Lokalplan - Oversigt over igangværende

    application/pdf icon sagsoversigt_10_08_2018.pdf

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. listen over lokalplaner drøftes og tages til efterretning
    2. der fastsættes dato for næste dialogmøde med grundejerforeningerne Lensgård og Strandager i sommerhusområdet i Strøby Egede
    3. der fastsættes eventuelt dialogmøde med Grundejerforeningen Kystvejen.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Line Krogh Lay

     

    Listen over lokalplaner er taget til efterretning.

     

    Der holdes et for-borgermøde for kommende lokalplan for Kæret den 4. september lokalt på stedet for de otte berørte naboer.

    Økonomi

    Sagen har ingen kosekvenser for Stevns Kommunes økonomi

  • 145. Solcelledrift i kommunalt regi

    application/pdf icon argumentation_for_aendring_af_lovgivning_om_kommunal_solcelledrift.pdfapplication/pdf icon til_energi-_forsynings-_og_klimaudvalget.pdf

    Resume

    350 Klimabevægelsen i Danmark & Frederikssund Klimaforening har henvendelsen sig til de tekniske fagudvalg i samtlige 98 kommuner i Danmark, herunder Stevns Kommune. De ønsker en samlet tilkendegivelse overfor Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg om, at der bliver skabet bedre betingelser for, at det kommunale selvstyre - i lighed med regionerne - kan oprette og drive solcelleanlæg.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. Stevns Kommune tilslutter sig initiativet om en opfordring til Folketingets energiforligskreds om at fjerne de blokeringer, som hæmmer kommunernes mulighed for at opsætte og drive solcelleanlæg

    Beslutning

    Ikke tilstede: Line Krogh Lay

     

    Udvalget ønsker at tilslutte sig initiativet.

    Sagsfremstilling

    I foråret 2018 tog 350 Klimabevægelsen i Danmark & Frederikssund Klimaforening kontakt til de tekniske udvalg i 30 kommuner i hovedstadsområdet for at høre deres holdning til kommunal solcelledrift. Her svarede 28 ud af de 30, at lovgivningen udgjorde en massiv hæmsko. På den baggrund har 350 Klimabevægelsen i Danmark & Frederikssund Klimaforening rettet henvendelse til byrådene i alle 98 kommuner i Danmark, for at dokumentere, at man i lokalområderne ønsker mulighed for at skabe en mere aktiv energipolitik. De eventuelle tilslutninger fra de enkelte kommuner vil samlet blive forelagt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget samt Ministeren.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns kommunes økonomi

  • 146. Ansøgning fra Lund Havn

    application/pdf icon notat_juridist_vurdering_ansoegning_fra_lund_havn.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_sag_rejst_af_kb-medlem_mogens_haugaard_nielsen_vedr._ansoegning_fra_lund_havn_behandlet_paa_moedet_27._juni_2018_kl._1800_raadssalen_i_kommunalb.pdfapplication/pdf icon groen_pulje_stier_og_udvikling_af_natur_med_ex.pdfapplication/pdf icon ansoegning_til_naturpuljen_fra_lund_havn_maj_2018.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_ansoegning_fra_lund_havn_behandlet_paa_moedet_12._juni_2018_kl._1500_moedelokale_8_i_plan_miljoe_og_fritid_2018.docx.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_lund_havn_-_ansoegning_om_bevilling_til_bevarelse_behandlet_paa_moedet_20._juni_2017_kl._1430_moedelokale_8_i_natur-_fritids-_og_kulturudvalget_.pdfapplication/pdf icon bilag_2._horten.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen behandlede på dets møde den 27. juni 2018, en sag rejst af KB-medlem Mogens Haugaard Nielsen vedrørende ansøgning til Lund Havn. Beslutningen på Kommunalbestyrelsensmøde blev, at sagen returneres til Plan, Miljø & Teknik. Lund Havn har ansøgt Naturpuljen om 45.000 kr. til udarbejdelse af en helhedsplan for området.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMF, at

     

    1. udvalget fastholder sin beslutning fra 12. juni 2018 og således ikke imødekommer ansøgningen, da puljen er tiltænkt konkrete projekter 

     

    Beslutning

    Ikke tilstede: Line Krogh Lay

     

    Udvalget fastholder sin beslutning fra 12. juni 2018 om ikke at imødekommer ansøgningen, da puljen er tiltænkt konkrete projekter. 

     

    Udvalget anbefaler havnen at overveje ejerkonstruktion i stil med Bøgeskov Havn.

     

    Jørgen Larsen (N) ønsker at imødekomme ansøgningen.

     

    Sagsfremstilling

    Plan, Miljø & Fritid behandlede på dets møde den 12. juni 2018 en ansøgning fra Lund Havn på kr. 45.000 til udarbejdelse af en helhedsplan. Udvalget traf beslutning om, ikke at imødekomme ansøgningen, "da puljen er tiltænkt konkrete projekter. Ansøger er velkommen til at ansøge på ny når der er udarbejdet et konkret projekt". Efterfølgende har medlem af kommunalebestyrelsen Mogens Haugaard Nielsen haft sagen på dagorden på kommunalbestyrelsens møde den 27. juni, hvor sagen blev sendt retur til Plan, Miljø & Teknik.

     

    Lund Havn ønsker at få udarbejdet en plan for området, herunder forskellige naturtiltag. Det er Bestyrelsen intention at søge fondsmidler til diverse tiltag ved havnen. "Ansøgning om fondsmidler kræver en projektbeskrivelse, derfor har bestyrelses formanden været i kontakt med en landskabsarkitekt i København som anslår at der skal bruges 60 timer på projektet a 680 kr. i timen plus moms" citat fra selve ansøgningen. Lund Havn har en egenfinansierer på op til 15.000 kr, og de søger derfor om de resterede 45.000.kr. fra Naturpuljen. Det er bestyrelsens vurdering, at de kriterier der er lagt for at søge Naturpuljen ligger helt i tråd med deres projekt.

    Såvel Landsby- og udviklingspuljen (PMF 12. marts 2018) som Naturpuljen (PMF 10. april 2018) tager afsæt i udførelse af konkrete projekter, hvor det projekt man ønsker udført kan finansieres helt eller delvist af kommunale midler. Ansøgningen fra Lund Havn er til udarbrejdelse af en overordnet plan for områet, og ikke til udførelse af et konkret tiltag. Ansøgningen rummer inden konkret projektbeskrivelse af hvilke forskellige naturtiltag man ønsker at få udført.

    Bestyrelsen af Lund Havn har i maj 2017 ansøgt Stevns Kommune om 125.000 kr. til udarbejdelse af et prospekt/dispositionsforslag, som skulle belyse hvilke tekniske muligheder, der er for istandsættelse af havnens moler og broer og tilstødende arealer. Det var intentionen af det udarbejde materiale efterfølgende skulle benyttes til at rejse midler ved fondsansøgninger m.m. Dengang traf Natur, Fritid og kulturudvalget følgende beslutning: "Ansøgningen kan ikke imødekommes. Udvalget anbefaler bestyrelsen at søge Udvikling Stevns om Lag-midler".

     

    Vedhæftet som bilag på sagen er følgende:

     

    Ansøgning til naturpuljen fra Lund Havn juni 2018

     

    Beskrivelse af Naturpuljen - Den Grønne pulje til stier og udvikling af natur godkendt i PMF den 10. april 2018 

     

    Dagsordenpunkt fra

    - behandlingen i Natur, Fritid- & Kulturudvalget 21. juni 2017

    - behandlingen i Plan, Miljø & Fritid 13. juni 2018

    - behandlingen i Kommunalbestyresen den 28. juni 2018

     

    Notater - juridisk vurderinger

    - Notat udarbejdet i forbindelse med ansøgning fra Lund Havn fra maj 2017

    - Bilag 2, Horten notat fra dagsordenpunkt om Bogeskov Havn behandlet på Natur, Fritid- & Kulturudvalget møde den 27. september 2016. Bøgeskov Havn og Lund Havn er begge private fiskerihavne og således gælder de samme juridiske forhold for de to havne.

     

    Af de jurisiske notater fremgår det, at Stevns Kommune kun kan beskæftige sig med lovlige kommunale opgaver, der enten har hjelmet i den skrevne lov eller i de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Stevns Kommune kan således ikke yde økonomisk støtte til havnen eller understøtte ved hjælp af rådgivning eller yde hjælp til søgning af fondsmidler, da vurderingen er, at det formentlig vil udgøre ulovlig støtte til enkeltpersoner og være i strid med statsstøttereglerne. Kommunen har en lovlig interesse i at fremme turismen og friluftsaktiviteter i området og kan udføre begrænsede opgaver og aktiviteter, der har til formål at fremme interessen for området, f.eks. opsætning af bænke, skilte mv.

     

     

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi

  • 147. Kodeks for Stevns Kommunes Kommunalbestyrelsen, til godkendelse

    application/pdf icon kodeks_for_kommunalbestyrelsen_i_stevns_kommune_udkast.pdf

    Resume

     Kodeks for Kommunalbestyrelsen fremlægges til godkendelse.

     

    Indstilling

    Borgmesteren indstiller til KB, via SSU, PMT, BUL, AET og ØU, at

     

    1. Kodeks for Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse godkendelse

    Social og Sundhed, 20. august 2018, pkt. 74:

    Forslaget anbefales.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Line Krogh Lay

     

    Kodeks anbefales.

     

    Varly Jensen (O) Dansk Folkeparti kan ikke godkende resultatet af det kodeksmøde som et flertal af Kommnualbestyrelsen afholdt den 30. maj 2018.  Årsagen er bl.a. at hverken Venstre eller de Konservative magtede eller ønskede at overholde skriftlige eller mundlige aftaler, som de havde indgået i forbindelse med tidligere års budgetaftale samt konstitueringsaftalen i 2017.

     

    Sagsfremstilling

    Den 30. maj 2018 afholdt Kommunalbestyrelsen samarbejdsseminar med facilitering fra COK.

     

    Formålet med dagen var at skabe en konstruktiv politisk dialog omkring det gode samarbejde internt og med forvaltningen.

     

    Succeskriteriet var, at der ved dagens afslutning og med afsæt i de mange drøftelser skulle foreligge et udkast til kodeks for samarbejdet i Kommunalbestyrelsen.

     

    Kodekset sendes nu til drøftelse i de stående udvalg og ØU, og til endelige godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 6. september 2018.

     

    Udvalgsbehandlingen er ikke med hensigt på en større revurdering af det skrevne i kodeks, da dette arbejde allerede blev gjort i fællesskab på seminaret. Men mere en drøftelse af, om man som kommunalbestyrelsesmedlem kan tage ejerskab for det fællesskabte dokument i forhold til sit kommunalpolitiske arbejde.

     

  • 148. Diverse orienteringer - PMT den 21. august 2018

    Beslutning

    Ikke tilstede: Line Krogh Lay

     

    Til efterretning. 

     

  • 149. Underskriftsark (Lukket)