Stevns Kommune fremskynder betaling til private leverandører
Der er tale om betaling for ydelser, som allerede er udført, men som stod til betaling senere.
'Både større og mindre virksomheder kommer til at mærke på bundlinjen, at danskerne er blevet bedt om at holde sig hjemme ligesom størstedelen af det offentlige Danmark er lukket ned. Som kommune har vi et stort medansvar, og ved at fremskynde vores betaling for ydelser, vi har fået udført, kan vi være med til at styrke virksomhedernes likviditet, så de har noget at stå imod med på den korte bane', udtaler borgmester Anette Mortensen.
Stevns Kommune har derfor fredag den 13. marts betalt fakturaer for ca. 17. mio. kr.
Leverandører med større udeståender hos Stevns Kommune, som ikke modtager betaling i løbet af de kommende dage, er velkomne til at henvende sig til os på stevns@stevns.dk.
Stevns Kommune betaler ikke forud til andre offentlige leverandører, banker, forsikringsselskaber, forsyningsselskaber mv.